Noter

Alle tingene er overskridelse af det informerede samtykke Civilretspsykiatri (paragraf 5) - psykiatriloven

• En patient kan indlægges mod sin vilje på en psykiatrisk afdeling, hvis følgende 2 forudsætninger er opfyldt:
  • Patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling (stk. 1) (ikke fordi de belaster familien eller sådan noget) fordi:
    • Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (såkaldt helbredsindikation). Her benyttes ”gule papirer”
      • Dvs. “kommer det nogensinde til at gå patienten bedre, hvis man ikke gør noget?”
      • Der kan gå 7 dage fra lægeerklæringen til at politiet henter personen og indlægger.
      • Kroniske tilstande, der ikke ændrer sig, er ikke indikation. Men hvis en skizofren pludselig er svært forpint (mere end habituelt) er det indikation.
    • Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (såkaldt fareindikation), hvor ”røde papirer” (stk 2) benyttes
      • Patienten indlægges straks
      • Farlighedskriteriet:
        • Suicidalrisiko må gerne være lidt vag, man indlægger alligevel fordi risikoen hos psykiatriske patienter er så stor. Dette modsat fare for andre.
        • Fare for andre: Her stilles større krav til aktuel problem. Små trusler gælder ikke.
  • Svær depression eller mani (selv uden psykotiske symptomer) sidestilles også med sindssyge.
  • Mental retardering sidestilles også med sindssyge
  • Derudover: Patologisk reaktion på alkohol (kraftig aggressiv), tågetilstand i forbindelse med epilepsi, bulimi
• Proportionalitetsprincippet: Skal stå rimeligt ift. hvad man vil have ud af det. Man kan ikke tvangsfiksere personer for rengøring.
• Mindstemiddelsprincippet: Man skal altid bruge det mindst indgribende. Vil du ikke nok, vil du med ind på stuen, vil du have egen stue -> Fiksering til sidst.
• Psykiatere indlægger ikke på egen afdeling
• Tvangsbehandlingen under paragraf 5 kan tage form af: tvangsmedicinering, ect og ernæring med tvang (sonde) (s. 339 B&U)
• Det er ikke nødvendigt med forældre tilladelse under 15, hvis de indlægges på røde papirer (hvis omgående gennemførelse af en foranstaltning er nødvendig for at afværge at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang - s. 339 B&U)

Strafferetspsykiatri (paragraf 16 og 69) - straffeloven

• Personer der idømmes behandling skal opfylde følgende (ligner meget civilretspsykiatri, blot for kriminelle):
  • Paragraph 16: Man er straffri, hvis man er en kriminel, som er sindssyg / tilstand der ligestilles hermed, eller er mentalt retarderede og som af retten findes utilregnelige (dog findes næsten alle sindssyge utilregnelige i retten).
  • Paragraph 69: I tilstand af “mangelfuld udvikling, svækkelse og forstyrrelse i de psykiske funktioner, som ikke er af den i paragraph 16 nævnte beskaffenhed”.
    • Kunne være personlighedsforstyrrelser (borderline nævnt som eksempel)
• VIGTIGT: Hvis de nægter behandlingen under indlæggelse, så giver strafferetspsykiatrien ikke lov til også at behandle. Det ENESTE den giver lov til er anbringelsen. Her skal man have psykiatriloven ind over (civilretspsykiatri)
• Skal forhindre ny kriminalitet. Det giver ikke mening at sætte en psykisk syg person i fængsel, fordi det hjælper ikke på kriminaliteten. Det gør psykiatrien.
• Der behøver ikke være sammenhæng mellem den psykiske sygdom og kriminaliteten
• Man vil ofte lave en mentalundersøgelse (afhængigt af hvilken form for kriminalitet det skyldes, idet det kan give adgang til strafferetspsykiatri).
• Ambulant behandlingsdom: Patient modtager ambulant behandling. Dette gælder evt. personer med begrænset kriminalitet
• Behandlingsdom: Starter med indlæggelse, og udskrives når overlægen finder dette forsvarligt. Typisk mere alvorlig kriminalitet, samt dårlig sygdomsindsigt
• Anbringelsesdom: Patienten bliver anbragt og under særlige vilkår, og kan kun udskrives såfremt anklagemyndigheden giver tilladelse hertil. Dette gælder personer der har begået alvorlig kriminalitet og ville være idømt langvarig fængselsstraf hvis de var psykisk raske.
• Den gennemsnitlige retspsykiatriske patient:
  • Behandles ambulant (dette gør 9/10)
  • Dømt for vold og personfarlig kriminalitet
  • Enlig
  • Dårligt uddannet
  • På overførselsindkomst
  • Afhængig af rusmidler eller alkohol
  • Psykotisk

Sundhedsloven (paragraph 19): Midlertidigt inhabile (somatik)

• Somatikken (intern medicin) har sundhedsloven.
  • “Hvis en person mister evnen til at give informeret samtykke, og befinder sig i en livstruende situation, så kan en sundhedsfaglig indlede eller fortsætte behandling uden samtykke”.
  • Dette gælder også hvis en person slår hovedet og pådrager sig en kraftig hjerneblødning, men ikke vil have behandling. Dette er en tilstand der sidestilles med sindssyge.

Tvangstilbageholdelse (paragraf 5)

• Hvis patienterne under indlæggelsen ændrer mening og pludseligt vil hjem. De samme principper som for civilretspsykiatri gælder.

Nødværge (paragraph 13) og nødret (paragraf 14)

• Man tilbageholder en person med tvang, inden at en eventuelt tvangsindlæggelse kan lade sig gøre.
• Dette gælder personer som eksempelvis har indtaget medicin (paracetamol) og har behov for akut behandling, hvor man ikke kan vente på gule papirer.

Somatisk tvangsbehandling (psykiatriloven paragraf 13) - side 509 i bogen Patienten skal opfylde følgende

• Patienten skal være sindssyg
• Den somatiske lidelse udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.
• Beslutningen træffes af overlægen på den psykiatriske afdeling og overlægen på den somatiske afdeling i fællesskab
• Patienten skal være indlagt på psykiatrisk afdeling.

Gode facts:

• “Sindssyg i gerningsøjeblikket” - meget diffust
  • Hvis man har en skizofreni/psykose-diagnose eller er bipolar, så er man pr. definition altid sindssyg i gerningsøjeblikket.
    • Så hvis man gør noget kriminelt, så får man en dom til behandling.
  • Personlighedsforstyrret - den er lige på kanten, det kan både give fængsel og en dom til behandling. Det er en vurdering.
    • F.eks. hvis man er borderline, det er en klassisk psykisk lidelse, som man så vil vælge at behandle.
    • Hvis man er dyssocial (“psykopat”) så er det en vurdering under mentalerklæringen, om det er bedst at give fængsel eller om det kan forsøges behandlet med en psykiatrisk dom.
      • Mentalerklæringen har til formål at se om pt. var sindssyg i gerningsøjeblikket og kan hjælpe til at vælge hvad man giver af dom.