Diabetes

Behandling

• Ketoacidose:

• Hvis man har ketoacidose, så vil der være øget H+ i cellerne, hvilket vil hæmme Na/K-ATPasen (intracellulær H+ hæmmer Na/K-ATPasen, og H+ diffunderer frit over membranen). Dette vil give hyperkaliæmi. Derfor giver vi insulin, da det stimulerer Na/K-ATPasen, hvilket modvirker hyperkaliæmien.
• I dette tilfælde er vi altså først og fremmest bange for hyperkaliæmien, så derfor må vi ikke stoppe med insulinen. Den faldende B-glucose skal derfor fikses ved at give glucose.
• Det "skjulte" problem her, er at en ketoacidose vil give hyperkaliæmi (grundet en funktionel H+/K antiport, dvs. mere H+ = kalium ud af cellen = hyperkaliæmi). Ketoacidosen behandles mhp. hyperkaliæmien ved at behandle med insulin + glucose (ligesom ved andre personer med hyperkaliæmi).
• Pausering af insulin vil medføre hæmning af Na/K-ATPasen. ATPasen hæmmes også af acidosen. Dette vil medføre ophobning af kalium extracellulært og vil give hyperkaliæmi. Man skal altså blive ved med at give insulin indtil acidosen (og hyperkaliæmien er rettet).
• Patienten, der behandles med insulin, skal selvfølgelig også have glucose. Da patienten her har faldende glucose (da den nuværende er i normal området), skal der fortsættes med at give glucose i højere mængder, for at pt. ikke bliver hypoglykæmisk.
• Hvis man blot giver bikarbonat mod acidosen, vil personen blive hypoglykæmisk (fordi glucosen er faldende). Derudover giver man sjældent bikarbonat IV.
• 
• Her kan også ses, at hvis man har en patient med acidose, men kalium er normal, så er der en skjult hypokaliæmi. Fordi lavt pH = øget H+ i cellerne = vil skubbe K+ ud i ECV. Hvis man så øger pH, så vil K+ trænge i cellerne igen. Det er det vi har snakket om under fysio med “skjult/maskeret hypokaliæmi”
  • I bund og grund følges acidose og hyperkaliæmi sammen, og alkalose og hypokaliæmi følges ad