Gestationel diabetes

sidetal

—

Vi skal kunne prægestationel diabetes (type 1, type 2) og gestationel.
Diagnosticeres hvis kvinden inden for GA20 har:
- Faste-blodglukose over eller lig 7 mmol/L
- Tilfældigt blodglukose over eller lig 11,1 mmol/L
- HbA1c over eller lig 48 mmol/L

Alle gravide bliver insulin resistente (pga placentas produktion af bl.a. kortisol og progesteron). Det kræver stigning i insulin - derfor er man afhængig af en forhøjet insulin produktion. Dette er intet problem for normale gravide, som blot øger deres insulin 2-4 gange og dermed opnår tilfredsstillende blodglukose.
- Tvillinger har mere placentavæv, og dermed en øget hormonel produktion. Kvinder med flerfoldsgraviditet kræver altså mere insulin.
Samme komplikationer gør sig gældende som for Prægestationel diabetes (type 1 og 2), men dog i mildere/sjældnere grad (f.eks. præ-eklampsi)
- Derudover er der stor risiko for senere udvikling af type 2 diabetes (fordi graviditeten jo egentlig bare har demaskeret et insulin-produktionssvigt). 50% inden for 10 år får diagnosticeret T2D.
- Dog opstår udfordringerne kun i sidste del (>GA20) af graviditeten, så misdannelserne er ikke af betydning for GDM (medmindre det er uerkendt prægestationel diabetes)
Udfordringen sker ved kvinder, som ikke kan danne nok insulin til at sænke blodglukosen tilstrækkeligt. Dette giver GDM (3% af alle gravide).
- Erkendes højt blodsukker og HbA1c inden GA20, må det betegnes som uerkendt prægestationel diabetes type 2
- Insulin placerer ikke planta, mens glukosen vil. Husk at insulin er en growth factor -> mere insulin, baby vokser! Giver makrosomi.
  Selvom moderen danner lavt niveau af insulin, er det barnets eget insulin + øgede glukose-tilskud der gør at det vokser

Glukoseniveauet efter måltid stiger voldsomt i gravide -> mere insulin kræves. Fordi der produceres mere insulin, “overshoot”er gravide kvinder deres insulin niveau, hvorfor deres glucoseniveau falder mere end det normalt ville gøre.
- Det er nok for at prioritere glucose til barnet.
Grineren generel fact: Man skal ca spise 300 kcal ekstra, når man er gravid. Det er satme ikke meget xD

Asymptomatisk - derfor screener man
Største problem er stort barn
Barnet vil desuden være i risiko for hypoglykæmi ved fødsel - det får ikke længere glucose fra moderen og har højt insulin.
Barnet vil have polyhydramnios (øget amnionvæske), fordi glucose er osmolytisk og gør at barnet tisser mere
- Men hvor kommer det ekstra væske fra???? Muligvis fra moderen pga. osmose over placenta, der må jo også være øget glucose i amnionvæsken.

—

Både mor + barn har øget risiko for at få rigtig T2DM (tror da det også er 2’eren for barnet, men ikke sikker) senere.
Selv ved 1+ for glucose laver man OGTT
Hvordan tester man?
- 75 g oral glukosebelastning (OGTT) - må ikke være 9 mmol/L eller over efter 2 timer.
- Kvinder med tidligere GDM eller glukosuri eller 2 risikofaktorer undersøges i GA10-20
  Glukose i urinen -> skal desuden altid medføre OGTT
- Kvinder med én risikofaktor (udover tidligere GDM og glukosuri) undersøges i GA24-28

Diætbehandling er vejen frem.
Regulering:
- Glukose må ligge omkring 4-6 mmol/L (4-8 efter fødeindtag)
De flestes blodsukker normaliseres efter graviditet, men man laver glukosebelastningstest efter 2 måneder for at sikre sig at glukosemetabolismen er normaliseret.
Kvinder med tidligere GDM bør screenes for diabetes med 1-3 års intervaller
Insulinbehandling (fra lægehåndbogen)
- Ved forhøjede plasmaglukoseværdier (≥ 2 målinger på 2 uger) opstartes insulinbehandling
- Ved stort fosterskøn ved ultralydsundersøgelse (≥ +22 %) søges behandlingen intensiveret evt. ved insulinbehandling
Edok AUH: EVENTUEL insulinbehandling overvejes hvis: Det her er cirka magen til diabetes-kriterier generelt - se Pædiatri sygdomsark og https://mcq.nfog.org/quiz/224
- OGTT er >11,0 mmol/l.
- Gennemsnittet af hjemme-blodglukose er >7,0 mmol/l (tænk faste-glukose).
- Blodglukose 1½ time efter måltid er >8,0 mmol/l ved gentagne målinger.