Aortastenose
definition
—
kort og godt
- Den hyppigste klapsygdom
patogenese og aetiologi
- Hyppigst membranøs årsag (selve klappen der kalker til)
- Kan også være muskulær grundet hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati
- Dobbelt så hyppig hos mænd
- Har mange af de samme risikofaktorer som aterosklerose (hypertension, forhøjet kolesterol, diabetes).
- Fører til hypertrofi af venstre ventrikel og øget fyldningstryk -> Fører til backwards failure, risiko for lungestase.
- Trykbelastningen fører i slutstadiet til ventrikeldilatation, og følgende systolisk dysfunktion (hjerteinsufficiens med nedsat EF)
- På det tidspunkt de udvikler hjerteinsufficiens, har de meget dårlig prognose. Man skal fange dem inden, når de får symptomer
- Der er faktisk et randomiseret studie, der nu kigger på, om man ved randomisering til kirurgi inden symptomer kan forbedre prognosen over watchful waiting.
- Giver øget iltbehov (øget systolisk tryk og uddrivningstid) og nedsat ilttilbud (sammenklemning af koronarkar grundet myokardie hypertrofi + der er langt for de små kar ud til muskulaturen, som er så stor).
- -> Angina pectorislignende symptomer
- Ved anstrengelse vil kar i muskulatur vasodilatere (grundet sympaticus (a hva, er det ik bare pga. de der faktorer med pH, Co2 mm som får karrene til at dilatere?), sænker afterload - Hvis hjertet ikke kan levere en kompensatorisk højt nok tryk, kan patienten synkopere.
- Hvis man hurtigt skal løbe efter bussen eksempelvis, så kan hjertet ikke følge med til at levere den slagvolumen der skal til.
symptomer og fund
- Nedsat funktionsniveau/træthed
- Systolisk skurrende mislyd (meget lys tone i modsætning til mitralinsufficiens) - se under mitralstenose forklaringen på hvorfor
- 2. hjertelyd vil også mangle (da aortaklappen ikke lukker, som jo er det som giver “DUP” i “LUP-DUP”)
- Angina pectoris og funktionsdyspnø
- Synkope ved anstrengelse.
- Fører til hjertesvigt, synkober (brækker alt muligt), atrieflimren mm. Ubehandlet dør 80% af hjerteinsufficiens.
paraklinik
- EKG: Venstresidig belastning. Giver dybe QRS i V1-V2, og meget høje i V4-V6. Kan dog være normalt.
- Klapareal (klaparealsÅBNING)
- < 1 cm2 - svær aortastenose
- 1-1,5 - moderat
- 1,5-2 let
- 2,5-3,5 normal
- Gradient på mere end 100 mmHg er svært forhøjet. Gradienten og klaparealet behøver ikke følges ad (men gør det som regel). Høj gradient tyder på stor venstresidig belastning.
differentialdiagnoser
udredning og forloeb
- Som regel tjekkes med rtg thorax for dyspnø.
- EKKO!
behandling og kontrol
- Kirurgisk, kan ikke behandles medicinsk
- > 65 år = biologisk klap (holder i gennemsnit 15 år). < 65 år mekanisk klap
- Hos ældre (over 75-80 år), og personer med betydelig komorbiditet laves “stentklap” med kateter (de skal altså ikke åbnes op). Kaldes TAVI klap. Den laves altså i stedet for biologisk klap hos folk der er så gamle.
- Eksempelvis denne 87-årige herre:
- Folk med svært forkalket aorta (glasoarta) kan ikke tilbydes åben operation, her vælges stent.
- https://medmcq.au.dk/quiz/3134
- Dog fun fact (hører til CABG): Man kan godt lave bypass-operationer på patienter med glasaorta ved at lave OPCAB (off-pump coronary artery bypass), hvor man ikke sætter en tang på aorta når man skal bruge hjertelungemaskine. s. 656 K-bog
- Ved OPCAB (hjertet pumper stadig) sætter man et instrument på, som lige kan fiksere et mindre område, som man skal udføre bypass på.
- Selvom man udvikler aorta sklerose (altså precursor til stenose, husk at skleroserende = calcificering), så skal man kun have statiner hvis man har forhøjet cholesterol (ligesom alt muligt andet).
- IKKE endokarditprofylakse, kun hvis man tidligere har haft endocarditis
- Asymptomatisk -> Ingen behandling, følges klinisk med ekko og evt. arbejdstest - “Watchful waiting”.
- Der er dog nogle indikationer, som gør at man må behandle asymptomatiske (og de er åbenbart vilde med at teste i det):
- https://medmcq.au.dk/quiz/3655 (EF 45%)
- Hos børn og unge er standard ballondilatation, og man udskyder dermed operation til voksenalderen
