Respiratorisk distress syndrome (RDS)

sidetal

—

Skyldes surfaktant mangel (surfaktant er med til at folde lungerne ud). RDS forekommer hyppigt ved børn født <28 GA og er alvorligst hos drenge.
- Alveolært kollaps - utilstrækkelig udveksling af ilt og CO2
Sjældent hos fuldbårne, men børn af mødre med DM er i øget risiko

Symptomer opstår indenfor de første 4 timer. Det er universelle symptomer på dyspnø (også angivet under Lungesymptomer hos mature børn)
- Takypnø (RF > 60/min), knirken (eksspiration mod delvist lukkede stemmelæber), Spil af alae nasi (næsebor udspiling under inspiration - sænker modstand), Indtrækninger (kan være subkostalt, sternalt/interkostalt og supraklavikulært, men findes specielt de første 2 steder), cyanose i svære tilfælde.
Grundet mangel på surfaktant klapper lungerne sammen = atelektaser = fortættet granuleret lungevæv, uskarpt/forsvundet hjerteskygge (alt andet bliver hvidt).
- Rtg viser matglasforandringer
- Det er også det primære problem og hvorfor man giver lungemodning

—

Tidligt nyfødte kan have en underudviklet respiratorisk center. Dette giver apnø perioder, som barnet enten bryder selv, eller der kan brydes ved berøring eller at man tager barnet op

—

Surfaktant lige ned i lungerne via trakealtube eller kateter. Dette suppleres med CPAP eller respirator ofte med ilttilskud.
- Thoraxbevægelser, saturation + blodgasanalyser hyppigt for monitorering
- Svære tilfælde: intubation eller respirator.
- Hos 20% i respirator for RDS lækker luft til pleura og udvikler en pneumothorax. Man ventilerer altid med lavest mulige tryk, der sikrer relevant luftskifte og acceptable blodgasanalyser
  Kan erkendes ved øget iltbehov, nedsat tidalvolumen og sænkede thoraxbevægelser. Det skubber også hjertet modsat pneumothoraxen, samt diaphragma nedad.
Forebyggende behandling: Hvis moderen vurderes i risiko for fødsel før GA 34 gives glukokortikoider, som stimulerer den føtale surfaktantproduktion (=”lungemodning”)