Lapper (Lapplastik) - Teknikker ved rekonstruktion

1. Navngivning: Indholdsnavn (f.eks. musculokutan) + blodforsyningsnavn.

Blodforsyning
- Perforant (se figur s. 1184B+C tænker jeg det er) - Forsynet af IKKE-navngivet kar (en perforant er et mindre-stort kar, som udgår fra et navngivet kar, men ikke har et seperat navn)
  Direkte fra underhuden og ud til lappen, som er blevet flyttet.
  Man kan have perforanter der går direkte ud til huden, gennem musklen, eller mellem musklerne (igennem septa mellem dem).
- Axial - Forsynet af navngivet kar
  Bliver blodforsynet af et kar med et navn (altså et kendt kar).
  Bliver forsynet det sted man flytter det fra.
- Random - Forsynet af bittesmå kar, og er altså en lap der blot forsynes gennem små karplexer.
  Bruges når man kun skal bruge hud (man bruger det ikke hvis der mangles muskulatur eller knoglevæv osv.)
  Forsynet af subdermale og dermale plexer, som ligger under selve den lap man løfter.
  Bliver ikke forsynet af navngivne kar (så ville den i stedet være axial)
  Jeg tror at det svarer til Fig.1.6A s. 1184, men er kun 95%..... :P

2. Vævsflytning

Stilket lap - beholder sin normale blodforsyning (som en stilk) (s. 1190)
- Bruges ved større rekonstruktioner, hvor man også skal bruge knogle og/eller muskelvæv. Grundet at det beholder en god blodforsyning. Eksempelvis latissimus dorsi lap til mamma.
Fri lap - Koblet fri fra sin blodforsyning, og sat på et andet sted (s. 1190)
- Der står ikke i bogen hvornår det bruges. Det minder om en stilket lap.
- Man genetablerer blodforsyningen med “mikrokirurgi” (altså kirurgen skal bruge mikroskop...).
Lokal lap - Er det samme som en random lap
- Se random lap. Bruges når man kun skal bruge hud (man bruger det ikke hvis der mangles muskulatur eller knoglevæv osv.)

3. Design MetodeHud fleksibilitetFlytningBlodforsyningRotationslapUeftergiveligRotationRandom, altså fra subdermale + dermale plexus TranspositionslapEftergiveligHen over rask hudområdeForskydningslapEftergiveligHverken rotation eller over rask hudområde

Randomlapinddeling
- Rotationslap
  Bruges i ueftergivelig hud, eksempelvis i skalpen, og derudover er det godt hvis man vil have sammenlignelig hud fra området (eksempelvis hud med hår).
  Rotationslapper er gode i ansigtet, hvor blodforsyningen er random (der er ingen perforanter i ansigtet - tror jeg).
  Man roterer noget hud. Det minder lidt om transpositionslappen, men tænk det som at man ikke “flytter det over et rask hudområde”, men blot roterer i huden, sådan at “hullet flytter sig”, men grundet hudens strækkeevne kan man lukke hullet
  Det SKAL gå til noget ved-siden-af liggende, hvis det flyttes over et intakt hudområde, selvom det roteres, så hedder det transpositionslap.
  “Lappen og defekten skal hænge sammen”.
- Transpositionslap - L-lap
  Bruges i eftergivelig hud.
  Man flytter en lap hen over et rask hudområde, men skærer den ikke helt fri, man rykker den bare lidt. Eksempelvis fra vævsoverskud på undersiden af armen, til albuen, men hvor det så stadig egentlig sidder fast i underarmen.
  Man kan sagtens rotere lappen uden at den bliver rotationslap. Hvis den roteres over et intakt hudområde, så er det en transposition.
- Forskydningslap (/advancementlap) - V-Y-Plastik
  Bruges i eftergivelig hud.
  Her trækker man hud, der grænser op til såret, og trækker det over hullet. Man forskyder det hen over hullet, uden rotation eller at det går over rask hudområde.
Propellap
- Man drejer en lap 90 grader, lidt ligesom hvis man har T-pose og flytter fra kroppen til armen.

4. Indhold

Altså hvad lappen består af.

Random ting

Hvis man fjerner mere en 10cm af costae, skal der substitueres med støttende materiale for at holde strukturen af thorax. Under 10cm kan man bare bruge bindevæv.

Metode Hud fleksibilitet Flytning Blodforsyning Rotationslap Ueftergivelig Rotation Random, altså fra subdermale + dermale plexus Transpositionslap Eftergivelig Hen over rask hudområde Forskydningslap Eftergivelig Hverken rotation eller over rask hudområde