Obstruktiv søvnapnø og snorken

Ekstra info

Cavum oris Hoved-hals-sygdomme ifølge bogen s. 238 = mund, svælg og på halsen. Fandme weird.

definition

Apnø: Ophør af vejrtrækningen i mindst 10 sekunder efterfulgt af et fald i iltmætningen på mindst 3%. Hos børn mindst 2%.
- Obstruktiv apnø = total aflukning af luftvejene
Hypopnø: En reduktion på 50% i vejrtrækningen i mindst 10 sekunder efterfulgt af et fald i iltmætningen på mindst 3%.
- Obstruktiv hypopnø = delvist aflukning af luftvejene.
Apnø- eller hypopnø, som forstyrrer søvnen = søvnapnø
- Kan være obstruktiv (Obstruktiv søvnapnø - OSA): Skyldes blokering af luftvejene (se alle eksemplerne under patogenese)
  Obstruktiv søvnapnø (OSA) = et varierende antal længere eller kortere apnø- eller hypopnø-perioder grundet obstruktiv årsag (som det ser ud til det næsten altid er - den anden mulighed er den centrale)
  OSAS = obstruktivt søvnapnøsyndrom, hvor man har OSA + en subjektiv signifikant træthed i vågen tilstand.
- Eller central: Skyldes manglende respirationsmuskulatur funktion, ubalance i hjernens respirationscenter medfører at respirationsmusklerne ikke aktiveres. Mindre reaktion på CO2 end andre.
- Eller blandet: En blanding af ovenstående (initialt central, derefter obstruktiv).
En mellemting: Upper airway resistance syndrom - op til 8% af befolkningen skønnes at have snorken associeret med et symptomgivende øget respiratorisk arbejde.
Snorken (en thing for sig selv) isoleret er et socialt problem, men ikke behæftet med yderligere gener (60% af alle snorker af og til, 30% habituelt).

—

Obstruktion og forsnævring i luftvejene -> apnø, hypopnø og snorken
- Reduktion af tonus og muskulær aktivitet i dilatormuskulatur i pharynx (søvn, sedativa, alkohol mm). Alle ting, der afslapper eller sammentrykker svælget kan give søvnapnø.
- Overvægt: Mindsker volumina i luftvejene
- Mange andre årsager (ting der fylder):
  Næsen - septumdeviation, rhinosinuitis, polypper, næsetumorer, conchahypertrofi, adenoid hypertrofi
  Pharynx - ganebuehypertrofi, tonsilhypertrofi, makroglossi (stor tunge), kæbeabnomalier (mikroghnati, retroghnati) mm.
Det er kun folk med apnøperioder, der får problemer, fordi: Ved manglende ilt (efter apnø) vil der være en iltgæld som indhentes med et øget respiratorisk arbejde. Dette arbejde medfører et større negativt intratorakalt tryk. Når trykket i thorax er lavt, påvirker det alle strukturer heri, specielt karrene som er meget påvirket af trykket. Man får dermed hypertension (man hiver en øget mængde veneblod op i thorax), hjertehypertrofi med koronar sygdom, iskæmi og arytmier (mere blod skal fordeles hurtigere, hjertet belastes), apopleksi (ændret blodflow, virchows), pulmonal hypertension (kommer af iltmangel).
Den centrale patogenese / ætiologi: Skidt med den, det er ikke ØNH.

For obstruktiv søvnapnø (OSA)! Søvnsymptomer

Høj snorken (over 65 dB er ikke usædvanligt, det svarer til en normal samtale). Der er dog ingen sammenhæng mellem hvor høj snorken er, og hvor meget obstruktiv man er. Minimal snorken kan have betydelig obstruktion.
Nykturi (skal tisse om natten) ses ofte, og er faktisk en god parameter for at vurdere behandlingseffekten.
Insomni (søvnbesvær - både at sove igennem, begynde at sove osv) - mange vågner af kvælningsfornemmelse, eller har bare generel motorisk uro “rastløs søvn”.
Refluks er hyppigt, da trykket i thorax vil falde meget (ift. abdomen) når de higer efter vejret. Dette trækker mavesyre med op.

Symptomer i vågen tilstand

Voldsom træthed - falder i søvn i passive/rutineprægede situationer.
- Koncentrationsbesvær, irritabilitet, depression og angst.
- Fordi de mangler så meget søvn, så sammenlignes de i bogen med en søvndepriveret i 24-timer eller 0,8 promille.
  Markant højere risiko for bilulykker!
Komplikationer (se forklaring under patogenese)
- Hypertension, koronar sygdom, arytmier og stroke/cerebralt infarkt grundet emboliepisoder.
- Metaboliske forstyrrelser - nedsat immunforsvar, øget risiko for diabetes

—

Anamnesen er vigtig - sovevaner, alkoholforbrug, sedativ medicinforbrug, vægt + forekomst af andre sygdomme. Generelt spørg til symptomerne ovenfor.
Objektiv undersøgelse især med fokus på faktorer der kan være luftvejsobstruerende (se på næse, tunge, gane, uvula, tonsiller, pharynxvægge). EKG (hypertrofi, arrytmier -> Både højresidig cor pulmonale og venstresidigt øget afterload) og TSH.
Selve undersøgelsen af søvnen: “Polysomnografi” - en måling af søvnen ved et apparat. Kald det en søvnmonitorering, det er sgu nemmere at huske.
- Summen af apnø og hyponø-perioder divideret med antal timers søvn (AHI = apnø/hypopnø index):
  AHI 5-15 = let søvnapnø
  AHI 15-30 = middelsvær søvnapnø
  AHI > 30 = alvorlig søvnapnø
Antallet af natlige toiletbesøg anvendes mange steder som parameter for behandlingseffekten.

Deles op i tre: Konservativ, mekanisk og kirurgisk:

Konservativ:
- Vægtreduktion, sanering af alkoholforbrug og sedativa.
Mekanisk:
- Førstevalgsbehandling er CPAP. Danner overtryk ved både inspiration og ekspiration (CPAP = continuous positive airway pressure) som dilaterer svælget, så man hverken snorker eller obstrueres. Patienten sover med en næsemaske eller oronasal maske.
- Alternativt en bøjle (apnøbøjle) der trækker underkæben frem og trykker tungeroden ned
Kirurgi:
- Nasal kirurgi (reduktion af conchae eller septum) har virkning på enkelt snorken, men ikke på søvnapnø.
- Børn der snorker vælger man ofte en tonsillektomi, og denne patientgruppe har faktisk god effekt af kirurgi (disse indgreb var IKKE med i rapporten fra 2007). Kan også forsøges hos voksne.
- Sidstevalg - “uvulo-palato-faryngo-plastik” (UPPP). Generelt tvivlsom effekt. Tejs siger man ikke skal bruge det.
  Generelt: En rapport fra 2007 fandt et dokumenteret grundlag for at anvende kirurgi mod OSA. Det betyder dog ikke at det ikke hjælper på nogen, for det kan det gøre. Kirurgi kan dog have god effekt på snorken.
  Proceduren afhænger meget af problemet og lokationen for problemet. Eksempler er proteser der løfter ganesejlet (mere og mere brugt), eller resektion af tungeroden (bruges hyppigt ved snorken).