Sygdomsark

Alkohol

ref:F10

Udredning Somatisk undersøgelse, inkl. neurologisk undersøgelse med fokus på alkoholrelaterede skader, her primært på Wernickes encephalopati. Paraklinik: Rutineblodprøver (vigtigt levertal), urinprøve for psykoaktive stoffer, BT, puls, temperatur. Afhængigt af fundene ved den objektive undersøgelse kan CT/MR-scanning komme på tale (ift. differentialdiagnoser såsom apopleksi, tumor, infektion, mm.). Man bør også løbende lave abstinensscore skema, samt overveje skærmning og observation ift. suicidalfare (evt. fast vagt). Behandling Afrusningen, altså akut ophør af alkoholindtag. For at patienten (der har drukket i mange år) ikke skal få alvorlige og livstruende abstinenser, er det vigtigt at symptombehandle disse med benzodiazepin (diazepam) til søvn, og fortsat score ham med abstinenssymptom skala. Derudover skal patienten også behandles med tiamin (fx 400mg 3x første døgn, dernæst i.m. 400mg x 3 dagligt i 5 dage). Derudover B-combin stærk 2ml i.m dagligt i 5 dage. Evt. væskebehandling hvis aktuelt ift. elektrolyttal (uden glukose).