Sygdomsark

Tilpasningsreaktion

ref:F43.2, s. 109

Udredning At vurdere den udløsende begivenhed er centralt i udredningen, og denne skal patienten være mere optaget end forventeligt. Det kan, sammenlignet med PTSD, være en mindre dramatisk begivenhed, og der vil ikke være symptomer som for akut belastningsreaktion. Det er vigtigt at udelukke andre lidelser og herunder bør der være ekstra fokus på depression og misbrug. Behandling Sjældent er indlæggelse krævet. Det er vigtigt at hverdagen og miljøet opretholdes, og man kan forsøge med psykoterapi. Der er ikke evidens for psykofarmakologisk behandling. Man kan i enkelte tilfælde behandle kortvarigt med melatonin eller små doser benzodiazepin, hvor omsorg, beroligelse, psykoterapi og miljøterapi ikke har haft effekt. Man skal dog være forsigtig med benzodiazepiner, idet misbrug er fremtrædende hos patienter med tilpasningsreaktion.