Stomi

Elektive midlertidige stomier

• Man kan lægge en stomi oralt for en anastomose, for at aflaste indtil den gror ordentligt sammen. Det nedsætter ikke risikoen for en lækage, men hvis der kommer lækage bliver patienterne ikke så akut syge. Lægges som regel tilbage efter 3 mdr. Hvis der opstår komplikationer, kan den ende som permanent.
  • Disse lægges altid ved TME (rektumcancer operation, total mesorektal ekscision) og J-pouch (colitis ulcerosa).

Elektive permanente stomier

• Rektumcancer: Enløbet sigmoideostomi - fordi det ikke er teknisk muligt at lave en anastomose med noget som helst, når man har fjernet rektum
• Colitis ulcerosa: Som regel J-pouch, men i nogle tilfælde lægges en permanent ileostomi i stedet.
• Mb. Chron: Afhængigt af hvor sygdommen sidder, lægges der enløbet ileostomi eller colostomi
• Svær intraktabel fækal inkontinens: Dobbeltløbet sigmoideostomi.

Akutte stomier

• Operationer uden anastomose vælges, når patienter er i akut sygdom og ikke kan klare det.
  • Patienterne kan lide af: sepsis, abscess, diffus peritonitis, behandlet med højdosis prednisolon, mm.
• Hartmann operation: Akut svært syge patienter. Resektion af den afficerede del af colon. Man blindlukker derefter rektumstumpen og den orale tilbageværende colonstump lægges så ud som temporær enløbet stomi.
  • Fordelen ved hartmann operationen er at man undgår at lave en anastomose ved akut syge patienter. Ulempen er at de er meget svært at lægge stomien tilbage, hvorfor mange af disse bliver permanente.
  • Det er derfor op til debat hvorvidt man skal lave anastomose eller ej.

Komplikationer

• Akut: Iskæmi. Man lægger altid en klar pose omkring stomien i de første dage, for at vurdere om den er vital.
• Sene: Prolaps eller retraktion. Derudover hernier omkring stomien (parastomihernier)