Sygdomsark

Mb. Bechterew (ankyloserende spondylit)

definition

  • Er den primære SpA
  • Kronisk inflammatorisk sygdom, som primært rammer columna og sacroiliacaled

kort og godt

  • HLA-B27 associeret

patogenese og aetiologi

  • Muligvis genetik og miljø - men man ved det ikke
  • Der går inflammation i ligament og ledkapsel-tilhæftninger (enteser) -> Entesitis

symptomer og fund

  • Udvikler sig langsomt over tid.
    • Dog kommer tidlige symptomer i lav alder, unge mennesker (20-30 år) får symptomer
      • Til sammenligning kommer leddegigt først i 40-50 års alderen.
  • Starter med ondt i ryggen, men intet på røntgen. Udvikler sig til sværere sygdom som har udslag på røntgen og anden billeddiagnostik.
    • Patienterne udvikler blandt andet syndesmofytter, som er sådan nogle spikes der dannes på ydersiden af knoglen. Disse kan gro sammen på tværs af to ryghvirvler, og kan ske på hele rygsøjlen.
      • Jeg så en patient den 13/11 hvis C3 og C4 på røntgen nærmest bare var vokset sammen D:
  • Patienterne får bevægelsesindskrænkning og stivhed (som man tjekker efter) - Mb. Bechterews sygdom har synonymet “Ankyloserende spondylit” - ankyloserende betyder “stivgørende”. Spondylitis = infektion i ryghvirvler (jv.f. s. 707 i MK). Nogle opgaver til eksamen kalder det også aksial spondylit (selvom dette også lyder som om det kunne være psoriasisartrit, men opgave fra 2018 havde dem begge på - altså psoriasisartrit vs aksial spondyloartrit, såå dunno)
  • Smerterne skyldes den inflammatoriske lidelse: Smerterne kommer snigende, har bevægelindring (bliver bedre når patienten bevæger sig), smerterne forsvinder ikke i hvile, gør ondt om natten -> her er kortisol-spejlet lavest
  • Inflammatoriske forandringer (hævelse osv) ses ofte på akillessenen.
  • Der ses dactylitis (pølsefingre) - hævelse af hele fingeren eller tåen. Ses også ved reaktiv artrit og psoriasis - eventuelt ved IBD.
  • Ofte entesopati (problemer ved senetilhæftninger -> Når man i sin objektive undersøgelse strækker senerne ud - fordi man så hiver i ledtilhæftningen -, vil det give smerte. Ikke så meget smerte hvis man kun trykker på senen.)

Ekstraartikulær symptomer

  • Øjensymptomer - regnbuehindebetændelse (anterior uveitis). Skal behandles med glukokortikoid.
    • Patienten jeg så den 13/11 var sådan “hov ja, jeg havde da regnbuehindebetændelse engang”
  • Vævsforandringer med erosioner i tarm - kommer uden at de har IBD (men det kan de jo godt have også).
  • Hudforandringer - psoriasis, erythema nodosum.
  • Apikal lungefibrose

paraklinik

  • ⬆️CRP
  • ⬇️
  • MR viser inflammatoriske forandringer (man tjekker for vand som udtryk for inflammation - STIR frekvens MR) - disse kommer tidligt i forløbet. Røntgen viser strukturelle forandringer - disse kommer dog først senere.
    • MR kan altså opfange spondylartrit hurtigst!
  • Vævstype HLA-B27 (nok ikke vigtigt) er i større risiko og har dårligere prognose
  • Ift. RA: Spondylartritter viser inflammatoriske rygsmerter samt fravær af IgM-rheumafaktor, anti-CCP og ANA (antinuklære antistoffer) som RA ellers var positiv for.

differentialdiagnoser

  • RA kan også give problemer i columna, men KUN i cervical-delen
  • Da det er unge mennesker, skal man også lige overveje IBD, da de kan give ledsmerter og ses hos yngre mennesker. Yngre mennesker har ikke ledsmerter uden det er alvorligere sygdom - medmindre det skyldes belastning eller traume.

udredning og forloeb

  • MR kan fange sygdommen tidligt (inflammationen)
  • Røntgen kan fange sygdommen senere (syndesmofytter)

behandling og kontrol

  • Træning (patienten får det bedre i bevægelse)
  • NSAID + glyco + anti-TNF
    • Skal sikre at patienten stadig kan træne
    • Anti-TNF er godt til sygdomme hvor inflammationen sidder i tilhæftningen mellem senen og knoglen - dunno why.
    • Man får intet ud af paracetamol, da det jo ikke er antiinflammatorisk