Sygdomsark

Milt traume

definition

kort og godt

  • Minder MEGET om lever traumer, men udstråling af smerter til venstre skulder!

patogenese og aetiologi

  • Gradinddeles på samme måde som lever (næsten):
    • Grad 1: Revner i parenchym mindre end 1 cm
    • Grad 2: Revner mellem 1 og 3 cm dybe eller subkapsulært hæmatom under 50% af overfladen
    • Grad 3: Revner dybere end 3 cm eller subkapsulært hæmatom over 50% af overfladen. I bogen står der også at centrale hæmatomer hører til grad 3, men hvis man sammenligner med lever er det måske grad 4?
    • Grad 4: Afrevet destrueret lap (ses ved 25%!!)
    • Grad 5: Destrueret milt eller massiv hilusskade

symptomer og fund

  • Blødningsshock (ligesom leverlæsioner)
  • Øvre abdominalsmerter med udstråling til VENSTRE skulder (modsat lever og duodenum der udstråler til højre skulder)

paraklinik

  • ⬆️
  • ⬇️

differentialdiagnoser

  • Pancreaslæsion, men pancreas ligger retroperitonelt, så ligesom en retroperitoneal skade på duodenum, vil smerteudviklingen være langsom her (gradvist over flere dage)

udredning og forloeb

  • PRÆCIST ligesom lever (i bogen nærmest copy-pasted, så det bliver det også her). Den eneste forskel er, at der ved cirkulatorisk svigt, der ikke umiddelbart kan korregeres, foretages komplet splenektomi. Ellers så:
  • FAST (ultralydsscanning af deklive områder i abdomen)
  • Hvis patienten er kredsløbsstabil, skal der suppleres med CT
    • Hvis CT viser blødning fra en arterie laves arteriografi med embolisering af karret.
    • Kontrol-CT 5 dage efter mhp. at udelukke pseudoanurismer som opstår i 5% af emboliseringer. Hvis disse er tilstede øges reblødningsrisikoen.
  • Hvis patienten IKKE er kredsløbsstabil laves splenektomi

behandling og kontrol

  • Hvis patienten er kredsløbsstabil, laves non-operativ behandling. specielt hos børn.
    • Fordi splenektomi er nemt og med få komplikationer skal man tænke sig godt om, før man laver konservativt regime.
    • Hvis man ser ekstravasation (altså kontrastvæske der løber ud i en ansamling uden for milten), er det tegn på at der stadig står et kar åbent. Her kan man forsøge med embolisering af det kar. Hvis der ikke er ekstravasation skal man ikke gøre noget, da karret så er lukket (fordi der jo ikke længere kommer kontrast ud så).
  • Ved patienter med multitraumer, hvor man alligevel laver eksplorativ laparatomi, kan man lave miltbevarende operation, hvor man kun skærer en smule væk - men det er meget tidskrævende og kræver fuldt mobilisering af milten (skal skæres fra alle steder), så man kan tjekke for blødning 360 grader rundt.