Ekstern stråleterapi (teleterapi)
- Strålingen kommer fra uden for kroppen, og skal passere hud og andet væv der ligger foran organet. Modsat brakyterapi, hvor stråle-kilden skal være meget tæt ved tumoren, eller ligefrem inde i tumoren.
- Stereotaktisk stråleterapi: Meget præcist lille strålefelt, som bestråles meget kortvarigt og med høj dosis. Fremkalder nekrose, som så fjernes kirurgisk. Bruges primært til metastaser til vigtige organer. -
Røntgen
- Er god til dybt beliggende tumorer. Fordi strålerne virker bedst 1-2cm dybt, så skader det heller ikke huden så meget, som de andre.
- Til gengæld hvis man skal ramme noget dybdeliggende, vil den mest energi afsættes i 1-2cm dybde, hvor man skader ret meget “foran” den dyb-liggende tumor.
- Man kan dog ikke stråle overfladisk, da strålerne altid vil afsætte energi langt ned i vævet - her er elektronstråling bedre.
Elektronstråling
- Man kan dog se, at der er lidt stråling tilbage, selv i dybden. Dette skyldes at strålingen rammer elektroner, som sendes afsted med stor hastighed, der så afsætter energi (og skader) længere nede i vævet. Men langt mindre end strålerne fra røntgen. (se billede til højre)
Protonstråling (Partikelterapi)
- Den nye fyr på bloggen. Mega god, fordi den har et snævert område den skader (i enden af dens bane). På den måde kan man ramme et område meget præcist, afhængigt af hvor meget dosis man giver.
- Ulempen er, at det ikke er særligt udbredt endnu, og man kan kun gøre det meget få steder i verden. Men det overtager nok mere i fremtiden, da det har fordelene fra de 2 andre.
- Det er dog ret dyrt, og har i mange tilfælde ikke nogen bedre virkning, så det benyttes ikke til alle (mest til børn med meningeocarcinomer ligenu)
- Det har mest en fordel, der hvor man ikke vil ramme meget tætliggende bagvedliggende organer.
