Sygdomsark

Nethindeløsning (amotio retinae)

definition

  • Tilstand med ophobning af væske (fra corpus vitreum) mellem pigmentepitelet og resten af retina. Medfører ophør af blodforsyning fra choroidea, som især er vigtig for fotoreceptorernes forsyning https://www.opticianonline.net/cet-archive/153.

kort og godt

patogenese og aetiologi

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oeje/tilstande-og-sygdomme/nethinden/nethindeloesning/ Glaslegemesammenfald fører til nethindeløsning: https://www.youtube.com/watch?v=36elf-vOM-4

  • Glaslegemet (corpus vitreum) er hos yngre mennesker 99% vand som holdes fast i en gelstruktur af tørstof (primært et tyndt netværk af kollagen, jeg ser det lidt som “stilladset” / skelettet der holder styr på alt vandet)). Tætheden af kollagen er størst centralt, men breder sig også ud perifert, hvor det hæfter til retina. Fra 20-års alderen vil gelstrukturen (husk: primært kollagen) begynde at blive erstattet af lakuner med fri væske. Samtidig vil den gradvise “flydendegørelse af glaslegemet” medfører lokaliserede konsensater af fast stof (primært kollagen) - “flyvende myg”. Disse lakuner vil tiltage i størrelse og “vokse” bagud. På et tidspunkt, vil der kun være en tynde “kappe” af gelstruktur op mod nethinden. Når hele arrangementet bliver for ustabilt, så vil denne kappe løsne sig fra nethinden - glaslegemesammenfald (PVD - posterior vitreous detachment).
    • Årsager til PVD kan være at øjet er stort (myopi), traumer eller kirurgi.
    • “Flyvende myg”: Man kan kortvarigt flytte uklarhederne ved hurtige øjenbevægelser, men de bevæger sig tilbage til udgangspunktet efter en tid, og de følger trægt med når man flytter fiksationen
    • Jeg har dem, prøv at kig på en hvid væg.. grinern, har jeg også :-)
  • Som regel er et glaslegemesammenfald uskadeligt, men kan i visse tilfælde ledsages af træk på nethinden (husk på, gelstrukturen / kollagenet hæftede til retina), og give retinale rifter med

ledsagende nethindeløsning.

Opdeles i følgende former:

  • Rhegmatogen (et rhegma = brud i retina) - sygdom i glaslegemet.
    • Kort forklaring: Aldersbetinget glaslegemesammenfald -> træk på retina -> ved stærk træk der medfører rift, kan væske sive (fra glaslegemet) ind mellem retina og pigmentepithelet.
    • Skyldes væske der er strømmet ind mellem pigmentepitelet og det indre retina (dvs. fotoreceptorerne og indad), oftest gennem en retinal rift, som er kommet af glaslegemesammenfald (se forklaring under retinal rift).
      • Se evt. s. 29: “Nethinden består af en indre neuroretina, og et ydre enlaget pigmentepitel. Mellem de 2 lag findes der et potentielt spalterum, også kaldet subretinalrummet, og hvis der akkumuleres væske i dette rum, udvikles der nethindeløsning”. Det er ikke det samme rum som AMD, da AMD akkumulerer væske UNDER pigmentepitelet.
    • Desto ældre man bliver, desto mere falder glaslegemet sammen, og dette danner væske mellem retina og glaslegemet. Når der så kommer en lille rift, kan det strømme ind i mellemrummet mellem retina og dets pigmentepithel. Derfor er det hyppigere hos ældre.
    • Over tid så vil retina løsnes helt
    • Hos børn og yngre skal man mistænke arvelige degenerative forandringer i glaslegemet.
  • Traktionsbetinget - sygdom i glaslegemet
    • Kort forklaring: Minder meget om den rhegmatogene, trækket er bare forårsaget af fibrosedannelse i glaslegemet f.eks. pga. traume eller inflammation.
    • Skyldes træk på retina (foresaget af kontraherende bindevæv i glaslegemet, kan skyldes tidligere blødninger, traumer eller lignende), som danner en rift. Derefter ligner det rhegmatogen - men recidiverer og kan føre til PVR (Proliferativ Vitreo-Retinopai). PVR er en alvorlig tilstand med ukontrolleret arvævsdannelse, der i de fleste tilfælde er forbundet med svær synsreduktion.
    • Ting der danner fibrose kan være: Proliferativ diabetisk retinopati, præmaturitetsretinopati, tidligere kirurgi, tidligere traume, tidligere blødning.
  • Serøs - sygdom i selve retina
    • Mindre vigtig
    • Akkumulation af væske i det subretinale rum
    • Skyldes malignt melanom choroidea, eller våd AMD (hul i pigmentepithelet).
    • Behandling af den tilgrundliggende sygdom kurerer tilstanden

Det er vigtigt at patienten holder sig i ro ved løsning, da det er bevægelserne der forværrer hvor stor del af nethinden der er løsnet.

symptomer og fund

Rhematogen: Forudgås af symptomer på glaslegemesammenfald og retinal rift (lysglimt, flyvende myg og synssløring)

  • Lysglimt
    • Svarer til hvis man lukker øjet og trykker på det. Lysglimt kommer pga. trækket på retina (“mekanisk stimulation”) https://www.youtube.com/watch?v=36elf-vOM-4
  • Flyvende myg (“flydende uklarheder”) og mange af dem
  • Synssløring
  • Selve nethindeløsningens symptom: Ubevægelig skygge, som breder sig mod centrum og ind over det. Synsfeltsudfald svarende til nethindeløsningens udbredning.

differentialdiagnoser

udredning og forloeb

  • Hvis der er dårligt indblik (dvs. eksempelvis blødning) bruges UL
  • Hvis ikke centrum er involveret, får man som regel normalt syn
  • Involvering af centrum medfører synssvækkelse, men man kan godt i halvdelen af tilfældene opnå visus 0,5.

behandling og kontrol

  • Svære sygdomme i glaslegemet kan behandles ved at fjerne det, og substituere det med saltvand.

Behandling af nethindeløsning: Kirurgi (15% recidiv - recidiv operation medfører bedring hos 50%)

  • Skal foregå inden for 1 dag, hvis det centrale syn er involveret. Ellers venter man til førstkommende hverdag, hvis patienten kan holde sig i ro.
  • Intern teknik: Fjernelse af glaslegemet (vitrektomi), hvorefter nethinden bringes på plads med silikoneolie eller gas, og laser som inducerer permanente sammenvoksninger til pigmentcellelaget. Silikoneolien eller gassen bruges til at immobilisere nethinden indtil den er vokset sammen.
    • Velegnet til behandling af komplicerede tilfælde, som forhindrer indblik til nethinden (eksempelvis glaslegemeblødning), samt øjne hvor der er opereret for grå stær (da operationen giver risiko for grå stær).
  • Ekstern teknik: Basically at sætte et plaster på riften. Der anbringes en silikoneplombe (en silikone udfyldning/plade) ovenpå riften, som gør at nethinden tvinges ned og vokser sammen med underlaget omkring riften.
    • Evt. fjernes væsken under nethinden samtidig, eller der sprøjtes luft eller gas ind i øjet så nethinden presset op mod riften.
    • Giver ikke risiko for grå stær, men kræver godt indblik. Bruges derfor ved godt indblik, hvor der ikke tidligere har været opereret for grå stær. Dermed meget mere skånsomt.
  • Komplikationer til operationen:
    • PVR (proliferativ vitreoretinopati), hvor der opstår ukontrolleret arvævsdannelse, som medfører svær synsreduktion
    • Grå stær (operationen giver risiko for dette).