Sygdomsark

Septumdeviation

definition

kort og godt

  • Meget hyppig

patogenese og aetiologi

  • Kan være medfødte, eller komme med traumer
  • De fleste mennesker har en lille grad af septumdeviation, men de behandlingskrævende har nasalstenose
  • Septum kan også deviere så meget, at det rammer lateralvæggen (hyppigst concha inferior). Dette kan give hovedpine (og må umiddelbart da også give nasalstenose, som er behandlingsindikation)

symptomer og fund

Symptomerne afhænger af graden af deviation, og hvor den devierer

  • Ensidig eller dobbeltsidig nasalstenose (behandlingsindikation)
  • Snorken til obstruktiv søvnapnø
  • Kronisk pharyngitis pga. vejrtrækning gnm. munden i søvne
  • Epistaxis, skorpedannelse og irritation (hvis deviation er tæt på nares, næseborene)
  • Kosmetisk gene (hvis den er lukseret, så vil den deviere ind i ét af nares, i stedet for at stå midtstillet)
  • Grundet kompromitteret afløb fra bihulerne (ved store septumdeviationer) kan der opstå kronisk rhinosinuitis, hovedpine samt evt. nedsat lugtesans
  • Ændret flow i næsen (grunden enten deviation eller perforation) kan give noget forelæseren kaldte flowdynamisk rhinitis, som medfører en forstørrelse af concha inferior (det submukøse veneplexus). Man ved ikke hvorfor, men det giver en kronisk inflammatorisk tilstand. (teori er at turbulent luft står og udtørrer slimhinden). Man kan fjerne concha inferior her (partiel conchotomi). Derudover opretning af skillevæggen.

udredning og forloeb

  • Tjek respiration i næsebor ét ad gangen (lytteprøven). Derefter anterior rhinoskopi samt fiberendoskopi.
  • Vi er desuden også ret vilde med dugprøven
  • Man taler om septum luksation, hvis septumkanten står ved siden af columella, sådan at man kan se gå til en af siderne i nares.
  • De patologiske fund ved septumdeviationer:
    • Crista - længdegående kam
    • Spina - små prominenser
    • Derudover skarpe vinklinger, s- og c-formede deviationer og dislokationer.

behandling og kontrol

  • Behandlingsindikation: nasalstenose. En samtidig kronisk sinuitis skal være velbehandlet inden operation.
  • Evt. ved obstruktiv søvnapnø kan man forsøge (effekten er diskutabel).
  • Generelt septumplastik, hvor man forsøger at bevare så meget af brusken som muligt! (s. 194) - “brusk kan ikke regenerere”
    • For at undgå post-OP saddelnæse eller perforation
    • Man skal dog altid få velbehandlet kronisk rhinosinuitis, ødemer eller hypertrofi (og lignende tilstande) inden man opererer - man skal altså bare have ro på og kun have deviationen som problematik, før man går ind
    • Som udgangspunkt opereres børn ikke, da man kan ødelægge septums vækstzoner - der afventes!
  • De medfødte har destrueret septum brusken. Her laver man kirurgisk rekonstruktion med ørebrusk, og giver antibiotika (fordi det er et forurenet felt).