Funktionel lidelse
Udredning Udredningen beror i følgende trin: 1. ekskluder behandlingskrævende somatiske lidelser eller skader. 2. give klar besked om fundene ift. somatisk sygdom. 3. koordinér behandling med egen læge eller evt. andre behandlere. 4. overvej henvisning til psykiatrisk vurdering og behandling. I almen praksis kan man gøre brug af TERM-modellen. Denne inkluderer alle facetter af behandlingen - nødvendig udredning, struktur for behandlingen (overvejende samtaler og adfærdsterapi) og at patienten inddrages i alt dette. Hvis dette ikke hjælper på problemet, kan patienten henvises til specialist (fx. smerteklinikker, syndromspecifikke klinikker eller liaisonpsykiatrien). Generelt vil patienten af natur være skeptisk indstillet overfor en psykiatrisk diagnose, frem for en somatisk. Det er vigtigt at sikre sig at patienten er sufficient udredt mht. differentialdiagnoser, men udredningen behøver ikke inkludere alle de mest sjældne diagnoser, idet udsætning af behandlingen for den funktionelle lidelse kan have negative konsekvenser for patienten. Funktionel lidelse bør derfor være en differentialdiagnose på lige fod med andre somatiske lidelser, og ikke en “sidste udvej”. At læse op på patienten i journalen og lytte grundigt i samtalen til både somatiske og psykiske problemstillinger er derfor centralt for at skabe god kontakt til patienten. Sygdomsopfattelsen har stor betydning for behandlingsforløbet. De fleste patienter vil mene at den psykiatriske behandling er langt mindre effektiv end en somatisk. Funktionelle lidelser inddeles efter symptomgrupper (kardiopulmonalt, gastrointestinalt, muskuloskeletalt og alment). Man kan have enkeltorgan eller multiorgan affektion. Behandling Hovedparten af behandlingen foregår i almen praksis, hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) er kernen i behandlingen (som ved anden angsttilstand). Man kan ved behandlingssvigt forsøge med farmakologisk behandling i form af lavdosis TCA, derefter SNRI og endeligt gabapentinoider. SSRI virker ikke mod de funktionelle lidelser, men kan reducere komorbide tilstande som helbredsangst eller andre angstlidelser.