Autoimmun hepatitis
🚧Definition
- Ofte forekommer der autoantistoffer og forøgede immunoglobuliner, og behandling med binyrebark hormon har effekt.
Patogenese og ætiologi
- Man kan være genetisk disponeret, og sygdommen kan være i familien
- Patienterne har behandlingseffekt af binyrebarkhormon. 75% er kvinder, specielt omkring 20års alderen eller ved menopausen.
- Autoantistofferne er rettet mod hepatocyt overflade antigener. Muligvis som følge af molecular mimicri.
Symptomer og fund
- Yngre patienter (før 20 år eller efter menopausen). Så hvis en patient er ung og får icterus, skal man tænke viral hepatitis (grundet rejseanamnese) eller autoimmun hepatitis.
- Hepatomegali
- Hvis patienten har cirrose ligner det bare symptomerne på cirrose normalt
- Hvis patientens hepatitis er blevet til cirrose (som den er i ⅓ af tilfældene ved diagnosetidspunktet), så er symptomerne herfra. 50% udvikler cirrose indenfor 6 måneder, men med behandling kan man behandle 90%, og 80% kan undgå cirrose.
- Patienten kan have mange andre sygdomme samtidig. Ledsmerter i store led, hudforandringer, glomerulonefritis, lungeinfiltrater, diabetes, colitis ulcerosa og cøliaki.
Paraklinik
- ⬆️Immunoglobuliner (IgG er højest, mere end fordoblet), specifikke antinukleære antistoffer (ANA) samt andre, glat muskelcelle autoantistoffer kan også forekomme samtidig
- ⬇️Nedsatte koagulationsfaktorer (alvorligt)
- Transaminaser er mere forhøjede end basisk fosfatase
- Kan ligne levermiddel induceret hepatitis, men hvis man behandler med steroid, det virker, man stopper behandling og lader være med at give lægemidlet, går det naturligvis væk. Det gør autoimmun hepatitis ikke.
Udredning og forløb
- Biopsi er næsten altid nødvendigt
Behandling og kontrol
- Binyrebarkhormon (prednisolon), derefter (når det har virket lidt) tilføjer man azathioprin (antimetabolit). Man kan også initielt bare bruge dem samtidig. Efter 2 år kan man aftrappe prednisolonen (afhængigt af hvordan patienten har det), og eventuelt også azathioprinen derefter.