Sygdomsark

insulin

Der findes forskellige præparattyper af insulin. Hurtigt og korttidsvirkende insulinanaloger. Virker efter 10 minutter subkutant, varer 2-5 timerHurtigtvirkende humant insulin. Virker efter 30 minutter og varer 7-8 timerIntermediær virkende humant insulin. Virkning begynder efter 1-2 timer. Varer 12-36 timerKombinationspræparater. Blanding af de forrige.Langtidsvirkende insulin analoger. Virkning begynder efter 1-2 timer, varer 12-48 timer. Insulin analoger virker kraftigere end humant insulin, fordi det er blevet dannet præcist med receptoren i fokus. Farmakokinetik

  • Skal gives parenteralt, da insulin er et polypeptid nedbrydes det til aminosyrer i tarmen ved peroral indgift.
  • Ved binding til insulin receptoren bliver ca. halvdelen internaliseres sammen med receptoren, hvor den anden halvdel frigives til blodig uforandret igen.
  • Syntetiseres i pancreas beta-celler ved fraspaltning af C-peptid. C peptid kan måles i blodet som en indikator for en diabetiker’s nuværende endogene syntese af insulin, også selvom personen er i bahandling.
  • Stimuleres af inkretin effekten (inkretionhormoner stimulerer den vagus-medierede frisætningen af insulin ved peroral indgift af glukose). Derved ses en større insulin sekretion ved oral glukose end ved intravenøs glukose. Derudover er inkretiner også påvirket af syn, lugte og smagssans.

Indikationer

  • Diabetes: Ketoacidose, diagnostik af diabates inden 30-år alder, dysregulering af metabolismen selv under fødeindtag, gravide med diabetes, T2D med komplicerede lidelser (langvarig feber, kirurgiske indgreb eller kardiovaskulære lidelser)
  • Behandlingsvejledning
  • Hvis man giver insulin, gives altid intermediært virkende insulin som førstevalg.
  • Ved TD1 kan man derefter opdele dosis til 2/3 om morgenen, og 1/3 om aftenen. Hvis dette ikke har effekt kan man kombinere med hurtigtvirkende insulin eller kortidsvirkende insulinanalog. Hvis dette ikke virker kan man bruge intermediært virkende om aftenen, og korttidsvirkende både morgen og eftermiddag (dvs. 3 gange).
  • Ved TD2 gives intermediært virkende insulin eller langsomtvirkende insulinanalog + metformin
  • Skrevet mere detaljeret:
  • TD1
  • Man starter med én dosis subkutant intermediært virkende insulin om morgenen.
  • Hvis det ikke virker kan man dele dosis i 2. 2/3 før morgenmaden og 1/3 efter aftensmaden
  • Hvis det ikke virker skiftes til kombination af kortidsvirkende insulinanalog eller hurtigtvirkende insulin + intermediært virkende insulin om morgenen.
  • Ofte virker 2 gange godt nok, men hos enkelte patienter gives insulin 3 gange i døgnet: Om morgenen (kortids eller hurtigtvirkende), før aftensmad (kortidvirkende/hurtigt) og ingen sengetid (intermediært virkende)
  • Derudover kan der bæres en insulin pumpe indeholdende kortidsvirkende insulinanalog eller hurtigtvirkende insulin. Bruges kun til TD1. Disse er programmerbare og kan justere dosis om dagen og aftenen osv. Risikoen for svær hypoglukæmi er reduceret med pumpebehandling i forhold til insulinpen (subkutant). Dog kan pumpen gå i stykker, hvilket er fucking farligt.
  • TD2
  • Som regel er kombination af intermediært virkende insulin eller langsomtvirkende insulinanalog givet inden sengetid og metformin tilstrækkeligt til overvægtige TD2 patienter + kostomlægning og motion. Motion stimulerer optagelse af glucose gennem GLUT4 (den samme transporter som insulin)
  • Hyperkaliæmi: Man kan opnå en hurtig og forbigående reduktion i ekstracellulært kalium, ved at stimulere Na/K-ATPasen med insulin.
  • Akut hypoglykæmi: Man kan selv gå rundt med en glukagonpen. På hospitalet vil man behandle med IV glucose ind i stor vene (det kan man jo ikke bare derhjemme, alts ramme en stor vene)
  • Feber: Hvis man har infektioner skal man have betydeligt mere insulin end normalt

Farmakodynamik (Virkningsmekanisme)

  • Ababolisk (kroppens vigtigste anaboliske hormon)
  • Insulin hæmmer den hormonfølsomme lipase i fedtceller -> Hæmmer fedt-frigørelsen
  • Stimulerer proteinsyntesen. Fald i insulin øger glukogenolysen fordi: Fald i insulin medfører nedbrydning af proteiner med frisætning af aminosyrer (eksempelvis alanin). Leveren omdanner alanin til glukose.
  • Derudover skal vi huske, at vi helst skal kunne forklare insulinreceptoren. Det er en tetramer, som består af 2 insulin bindende alpha-enheder og to beta-enheder. Når insulin bindes til alpha-enhederne autofosforyleres beta-enhederne, som viderer i komplekse mekanismer fosforylerer protiner eller aktiverer defosfolylatorer der defosforylerer proteiner, der medvirker andre signalmekanismer i cellen.

Bivirkninger

  • Insulin er anabolisk (som også er en fordel for muskelopbygning hos diabetikere)
  • Hypoglykæmi = træthed og fjernhedsfornemmelser, nedsat koncentrationsevne, irritation, svimmelhed, sultfølelse, tremor, hovedpine, uro, svedtendens, hjertebanken, angina pectoris.
    • Kan modvirkes med glukagonpen lige ind i låret (intramuskulært)
  • Derudover synsfortyrrelser, ødemer, vægtstigning

Kontraindikationer Interaktioner

  • Symptomer på hypoglukæmi kan sløres af beta-blockere, så man skal undgå at bruge dem sammen. Alkohol kan fremkalde hypoglykæmi (hæmmer glukoneogenesen)
  • Derudover mindsker beta-blockere glukosetolerancen
  • Tobaksrygning nedsætter absorptionshastigheden, injektionssted, hudtemperatur og mange andre ting. Adminstrationsvejen er meget vigtigt.
  • Feber vil øge insulinresistensen fordi kroppen prioriterer at få glucose til hjernen (og ikke til andre organer)