Kapitel 67 - Forgiftninger

Behandling opdeles i flere trin 1. Genoplivning og stabilisering af vitale funktioner 2. Afbrydelse af eksponering

• Indgift af aktivt kul (for at tømme mave-tarm kanalen, virker bedre end udpumpning af ventriklen). Dette virker dog ikke mod metaller (lithium, jern), alkoholer (etanol, methanol), stærke syrer og baser (næsten ingen farmaka er stærke syrer eller baser, men noget folk drikker fordi de er idioter), cyanider og andre ikke på stoflisten . Ved de stoffer, hvor kul ikke virker, bruger man udpumpning eller skylning. Udpumpning bruges også hvis der er taget så store mængder af stoffet, at man ikke kan indtage nok kul til at få det ud (kul skal gives 10:1 i forhold til stoffets mængde).
• Aktivt kul virker ikke mod polære og ioniserede forbindelser

3. Indgift af evt. forekommende antidot

• Eksempler: N-acetylcystein til paracetamol, digoxin antistof til digoxin, naloxon til opioider, flumazenil til benzodiazepiner, fysostigmin ved antikolinergika (eksempelvis atropin).

4. Behandling af symptomer

• DOG: Man behandler ikke hypertension skabt af centrale mekanismer (kokain, amfetamin) med beta-blokkere, her bruger man i stedet BZ, fordi hypertensionen skyldes noget centralt og ikke perifert.
• Man bruger ikke antiarytmika til behandling af farmako indiceret arytmi.

5. Fremskyndelse af gift eliminationen

• Brug af aktivt kul
• ”Ion trapping” – manipulering af PH i urin, sådan at stofferne kommer på deres ioniserede form, og derfor ikke kan tilbage reabsorberes – clearance i nyren øges. Bruges ved ASA eller barbiturat forgiftning. Urinen gøres basisk.
• Hæmodialyse og hæmofiltration. Svære forgiftninger, kræver at stoffet har lille fordelingsvolumen. Eksempelvis lithiumforgiftning, methanol, salicylat (ASA), teofyllin og valproat. Virker ikke mod TCA og digoxin.

Symptomer

organofosfater, phosphostigminer (eks. malathion)