Aferese

Betyder “at fjerne”. Blodet centrifugeres og opdeles i lag. Oftest køres plasmaferese, hvor man fjerner laget med plasma. Man erstatter det med:

• Udskiftningsvæske:
  • Human albumin 5% (samme kolloidosmotisk tryk som plasma)
  • Alternativt frisk frosset plasma
  • Erytrocytsuspension hvis man også har fjernet erytrocytter
  • Derudover får de antikoagulantia og calciumtilskud - calcium tilføres for at patienten ikke bliver mega påvirket af antikoagulantikaen (fordi koagulationen kræver calcium).

Plasmaferese

• Indikation
  • Neurologiske sygdomme med antistoffer der angriber kroppens egne celler (MS, myestenia gravis, encephalomyelitis mfl.)
  • Aloantistoffer (=antistoffer mod et organ man har fået ind) - bruges hvis man skal redde et organ (ikke standard ved transplantation)
  • Autoantistoffer
  • Lægemiddelforgiftning - afhænger meget af fordelingsvolumen (da det jo skal være i plasma) - bedre for stoffer med lav fordelingsvolumen. Gode gamle fordelingsvolumen
  • Stor mængde fit Hb ved voldsom hæmolyse (det er nefrotoksisk)
  • Højt højt niveau af triglycerider

Thrombaferese

• CML eller essentiel trombocytose. Altså sygdomme der giver for mange trombocytter. Bruges ved meget svære akutte tilfælde.

Erythrocytaferese

• Seglcelleanæmi eller thalassæmi.

Leukaferese

• Opsamling af stamceller til transplantation, leukostase (hæmatologiske patienter - bl.a. AML)

Fotoforese

• Lymfocytter tages ud, bestråles sådan at de ØØØØØH og gives tilbage.
• Mod graft-vs-host syndrome og kutant T-celle lymfom.

Vi kører lige en case, skriver den lige ned:

• LDH normal, bilirubin normal, men haptoglobin er meget lav - er der så hæmolyse? Ja, haptoglobin er den mest følsomme.
• Desuden påvist M-komponent af IgM-type
• Mb. Waldenstrøm!