Sygdomsark

Mononukleose (Epstein-Barr-Virus didn’t kill himself)

definition

kort og godt

  • Symptomer: Influenzalignende symptomer (træthed, ondt i halsen, feber, ondt i muskler/led), tonsillitis (med evt. efterfølgende peritonsillær eller intratonsillær absces), hævede lymfeknude og lever/miltpåvirkning (hepatosplenomegali).

patogenese og aetiologi

  • Langt de fleste tilfælde er asymptomatiske, og smitte sker i barndommen. Den symptomatiske er senere, og ses hos 15-25 årige
  • Inkubationstid er 4-7 uger

symptomer og fund

  • Feber og influenzalignende symptomer. Patienterne meget trætte.
  • Hele Waldeyers svælgring er påvirket. Der ses hypertrofiske tonsiller med hvidlige belægninger (tonsillitis). Hypertrofien af tonsillerne kan medføre spisebesvær og inspiratorisk stridor.
  • Typisk findes der lymfadenit med ødem omkring lymfeknuder på halsen, armhule og i lysken.
  • Hepato- og splenomegali
  • Der kan udvikles peri- eller intratonsillære abscesser.

differentialdiagnoser

udredning og forloeb

  • Monospottest - 15-25% er falsk negative i den første sygdomsuge. Efterfølgende 5%.
    • Fra 5. semester: Monospot test tester for heterofile antistoffer (EBV’s target cell er B-celler. Når disse invaderes skyder B-cellen umodne antistoffer afsted, som kaldes for heterofile antistoffer, da de ikke har gennemgået en modning / selektion / fintuning. Gode gamle 5. semester, kan sgu ikke huske det i detaljer).
  • PCR med påvisning af EBV antistoffer anbefales til at stille diagnosen - IgM (akut infektion) og IgG (viser tidligere infektion)
  • Stigende leverenzymer
  • Blodudstrygning: Højt antal lymfocytter! Invaderer B-lymfocytter (monocytter med én kerne -> mononukleose)
    • Ved mononukleose er den absolutte og relative andel af lymfocytter og atypiske lymfocytter (monocytter) øget
    • Det er derfor det hedder fucking mononukleose

Forløb:

behandling og kontrol

  • Ingen behandling. Selvlimiterende inden for 2-4 uger. Især pga. leverpåvirkning: Ingen alkohol og miltpåvirkning: ingen kontaktsport så længe sygdommen står på.
  • Væsketerapi hvis de ikke drikker trods optimal analgetisk behandling
  • Ved truet vejrtrækning (grundet tonsillær hypertrofi) eller peritonsillær abscess
    • Akut steroid + tonsillektomi akut i trakeotomiberedskab.