Sygdomsark

Purulent/bakteriel meningitis

definition

  • Infektion i meninges
    • Der skelnes mellem infektiøs og non-infektiøs
      • Den infektiøse opdeles i purulent (> 80% neutrofile granulocytter) og serøs meningitis (<80% neutrofile granulocytter, ofte kun få procent, >80% mononukleære celler).
        • Giver dog mening i forhold til bakterier = neutrofile, og virus = leukocytter (mononukleære celler)
      • Non-infektiøs kan forårsages af f.eks. Sarkoidose, bindevævssygdomme mm.

kort og godt

  • Hjernehindebetændelse. Lumbalpunktur på mistanken. Indgivelse af glukokortikoid, efterfulgt af målrettet antibiotika behandling (i praksis gives det samtidigt).

patogenese og aetiologi

  • Pneumokokker (ved spredning fra andet fokus) og meningokokker (dråbesmitte fra raske bærere -> Svælg -> Blod -> CNS - ukendt hvorfor nogle ikke får sygdom, selvom de bærer bakterien)
    • Andre: Listeria (gram-positiv), borrelia (spirokæt), tuberculose (mykobakterie)
      • Tuberculose giver mononukleære celler, men lav glukose og højt protein.
  • Man kan smittes til CNS fra blodet, mellemøre, direkte gennem traume, neurokirurgiske indgreb, bihulebetændelse mm.

symptomer og fund

  • Generel påvirket almentilstand (ved purulent, som regel ikke ved viral meningitis)
  • Meningealia: Hovedpine, kvalme, opkast, nakke- og rygstivhed.
  • Ofte svær sepsis, og symptomer fra her (men ikke altid)
  • Høj feber!! (Hvornår har man feber? Definitionen varierer efter bog, men som regel er feber over 38 grader)
  • Petekkier - Petekkier svinder IKKE ved tryk.
  • Desuden ofte fotofobi
  • Øget intrakranielt tryk og symptomer herpå (mental og motorisk uro, konfusion, faldende bevidsthedsniveau, neurologiske udfaldssymptomer mm)
  • Mere sjældne:
    • Kranienervepareser og fokale neurologiske udfaldssymptomer (10%)
    • Kramper (20-25%)
  • Inkubationstiden er 1-2 dage for purulent meningitis, men cirka 1 uge for viral meningitis (enterovirus)

paraklinik

  • ⬆️
  • ⬇️
  • Lumbalpunktur:
  • Lidt mere overskueligt <-

differentialdiagnoser

  • Subaraknoidalblødning
    • Ligeså intensiv hovedpine, men den indsætter hyperakut
    • Desuden ikke temperaturforøgelse det 1. Døgn
  • Hjerneabsces og hjernetumor
    • Længerevarende symptomer og kun beskeden pleocytose og proteinforøgelse i spinalvæsken.

udredning og forloeb

  • ❗Ved mistanke: lumbalpunktur. Dog ikke ved ting der kan øge spinaltrykket (fordi man risikerer incarceration), eksempelvis abscesser.
  • ❗SELV ved virale infektioner giver man glukokortikoid og 2 antibiotika (penicillin og noget andet), hvis man mistænker meningitis - fordi det er så farligt
    • Kvaliteten af lumbalpunkturen forringes også, hvis der i forvejen er givet antibiotika, men forsinkelse af lumbalpunktur bør ALDRIG udsætte tidspunktet for start af antibiotika-behandling.
    • Spinalvæsken undersøges makroskopisk og efterfølgende ved celletælling + differentialtælling, protein- og glukosebestemmelse + dyrkning af bakterier.
  • Forud for antibiotikaindgiften på sygehus foretages også bloddyrkning, podning fra nasopharynx og evt. andre infektionsfoci
  • Patienten dør inden for et døgn under et billede af septisk shock i 10% af tilfældene -> hurtig reaktion sindssygt vigtigt! Udover at dø af sepsis, har man også risiko for død ved incarceration (pga. infektionen trykker hjernen sammen).
    • Mortaliteten uden antibiotika er 70-100%!
      • Ved behandling af meningokoksygdom er mortaliteten 5% og 20% for pneumokok (skyldes at ældre patienter oftest rammes)

behandling og kontrol

  • Steroid først (det er immunsystemets respons der er fatalt ift. selve mikroorganismen) eller sammen med antibiotika
  • Antibiotikabehandling indledes straks ved mistanken om purulent meningitis!
    • Behandling indledes allerede i hjemmet hvis muligt (penicillin G eller cephalosporin)
  • Det tilstræbes at lumbalpunktur og glukokortikoid- og antibiotika-behandling er indledt inden for 30 min efter ankomst til sygehus.
    • Det er usikkert, hvordan glukokortikoid virker, men det er vist at kombinationen virker godt.
      • Dexamethason 10 mg IV 4 x dagligt i 4 dage
    • På sygehuset gives følgende antibiotika:
  • Mod det forøgede intrakranielle tryk, behandler man symptomatisk, indtil glukokortikoid og antibiotika virker. Man giver mannitol (trækker væske ind i kar) og furosemid (smider det ekstra væske ud).