Sygdomme i perifere nerver

En rent motorisk eller sensorisk affektion rejser mistanke om neuronopati (degeneration af det motoriske eller sensoriske cellelegeme). Perifer nervesygdomme opdeles efter hvad de rammer. Det skal dog (desværre) tages lidt med et gran salt, og skal ses som hvad de primært rammer. I KNN7 nævner de at polyneuropatier også kan ramme nervecellelegemer (s. 681), altså soma, men lad det nu ligge. Det er nok mere en note to self, at det er konstateret, men hold fast i den underliggende opdeling.

• Neuronopatier rammer ALTID kun én type af udfald. Rammer soma. Dvs. der findes ikke neuronopatier med både sensorisk og motorisk udfald.
  • Neuronopati med motorisk udfald er ALS (1. + 2. neuron afficeret) (lidt mærkeligt at det kaldes “perifert” når 1. neuron er med, men sådan er det. 2. neuron er også med jo)
  • Neuronopati med sensorisk udfald er sjælden, men den hyppigste rammer dorsal gangliet (polyganglionopati) - er ikke vigtig
• Neuropatierne (langt det hyppigste). Rammer axonet af 2. neuron (Vi har kigget efter, om der findes rene centrale neuropatier, dog ikke rigtigt til at vide. Måske er dette blot MS og bulbær ALS).
  • Opdeles i poly og mono. Poly er pensum. Den eneste mononeuropati vi skal kunne, er trykneuropatien karpaltunnelsyndrom.
  • Er altid kombinerede (men kan vise sig som at hælde mest til én type, hvorved den kan være svær at skelne fra neuronopatien)
  • Diabetisk polyneuropati er den hyppigste. Der findes også Guillain-Barré (typisk AIDP-udgaven) som også er en polyneuropati. Slutteligt alkoholisk (mm…).
  • Overblik: Bemærk at ved slap parese + samtidig sensorisk udfald er sygdommen lokaliseret til den perifere nerve (neuropati) (hvor der jo både er sensoriske og motoriske fibre samlet) og altså ikke selve motorneuron-soma (ALS) eller motorisk endeplade (myastenia gravis)
• Neuromuskulær transmissionsdefekt (motorisk endeplade)
  • Myastenia gravis
  • Botulisme
• Myopatier
  • Dystrofier, myositer og kanalopatier