Sygdomsark

Kapitel 47 – Antipsykotika

Generelt

  • Glem alle dem ikke med fed!
  • Vigtigste ved dette kapitel: D2-receptorer blokeres (antipsykotika er dopamin receptor antagonister). Eventuelt suppleres dette med andre receptorer. Den eneste undtagelse for antagonismen er aripripazol, som er partiel agonist, og kun fungerer som antagonist ved høje mængder dopamin.
    • Andre receptorer der blokeres er serotonin receptorer (angst og skizofrenisymptomer), noradrenalin (sløvende, sederende), histamin (sedation og vægtøgning - ligesom ved antihistaminer), kolinerge (antiparkinsonistisk, men can’t shit, can’t spit, can’t pee, can’t see, specielt for klozapin)
  • Tager lang tid om at virke, fordi D2 blokaden er ikke i sig selv det der giver virkning. Det er de forandringer der sker som funktion af D2-blokaden (kompensativ effekt). Dopamin receptorer stimuleres, DA syntese stimuleres osv.
  • De eneste baner man skal fokusere på er den mesolimbiske og den mesokortikale bane. Resten er overflødigt.

Indikation

  • Mod psykose (schizophreni, forbigående psykoser (eksempelvis delir))
    • Schizophreni: Kommer i teenagealderen til 20’erne, hvor hjernen er færdig med at udvikle sig.
    • Negative symptomer: Fravær af alting, apati, hjernen ”virker ikke”. Skyldes for lidt dopamin i den mesokortikale bane.
    • Positive: Udadreagerende, hallucinationer, hjernen ”virker for meget” (Følelse af at man er en del af andre genstande (del af en stol) eller personer. Derfor holder de sig lidt væk.). Skyldes for meget dopamin i den mesolimbiske bane.
  • Andengenerations er førstevalg, grundet færre bivirkninger

Farmakodynamik

  • Virker alle på receptorer. Alle midler blokerer dopaminreceptoren D2. Dette er den mest afgørende faktor for stoffernes virkning (og bivirkninger i form af parkinsonisme og prolaktin frigørelse).

Virkning

  • Virker ikke på alle! Behandlingen er IKKE KURATIV, kun symptomatisk.
  • Virker ikke akut, virker efter et stykke tid (se generelt)
  • Uspecifik sedativ effekt: Indifferent over for ydre stresspåvirkninger og indre impulser. Patienten behøver ikke være sederet blot ”væk” psykisk.
  • Antipsykotisk effekt: Dæmpning af psykiske funktioner (nedsat indtryk af lyde, synspåvirkninger). Dæmpning af spontanitet og initiativ.
  • Psykostimulerende effekt: Mindsker negative symptomer. En effekt på inadvendthed, kontaktfattighed, initiativløshed. Specielt andengenerations, pga serotonin affiniteten.
  • Lavdosis er især gode til at dæmpe ufrivillige bevægelser (hyperkinesier, dyskinesier)
  • Sederende er også gode til at dæmpe migræne (mekanisme ukendt).

Kortikale baner

  • Positive symptomer skyldes for meget dopamin i de mesolimbiske baner. Derved ønsker man at hæmme dopamin med førstegenerations præparater (antagonister)
  • Negative symptomer skyldes mangel på dopamin i de mesokortikale baner. Derved ønsker man at øge dopaminfrigørelsen med andengenerationspræpatater. Dette gør disse dog ikke direkte, men derimod gennem hæmning af en serotonerg receptor, som derved øger dopamin.

Farmakokinetik

  • Stort fordelingsvolumen, stor proteinbinding, mange aktive metabolitter, udskilles primært i nyre.

Interaktioner

  • Skal tages med føde, stofferne er mave-tarm system irriterende (modvirker kvalme osv.)
  • Har rigtigt mange interaktioner med CYP-enzymer, men de er umulige at huske. Hold dig til kapitel 64 skemaet.
  • Elimineres af CYP1A2, CYP2D6 og CYP3A4 - danner både aktivt og inaktive metabolitter. Metabolitter udskilles i nyren og i mindre grad i galden. Højdosis præparater har mange aktive metabolitter, mens lavdosis næsten ingen har.

Bivirkninger Mange, complians er lav for stofferne. Huskeregel: CAMPPER, cardiovaskulære, autonome (nedsat parasympaticus), metabolisk, psykisk, prolaktin stigning, EPS, RARE

  • Agranulocytose, allergi, metaboliske forstyrrelser (massive metaboliske! Eventuelt kan man give statiner samtidig)

Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) - akutte eller tardive (sene, og eventuelt irreversible)

  • Motoriske bivirkninger. Smaskning, hakning med hovedet (dystoni), underlig gang.
  • Skyldes blokering af D2 receptoren, så stoffer der har større affinitet for D2 giver de største EPS bivirkninger.
  • Overstimulering af striatum
  • Parkinsonisme
    • Se parkinsons
    • Ataksi, dystoni, dyskinesi
    • Skyldes også blokering af D2 og overstimulering af striatum

Kontraindikationer

  • Gravide og ammende skal helst undgå præparaterne

Førstegenerations antipsykotika

  • Opdelingen i dosis afgør bivirkningsprofilen. Bivirknings antallet stiger jo højere man kommer op, og jo mere bredspektret stoffet bliver.
  • Mere EPS end andengenerations
  • Høj affinitet til dopamin. Lavere affinitet til serotonin - i forhold til andengenerations.

Lavdosis (D2 receptor selektive)

  • Mest EPS
  • 50-60% biotilgængelighed

Mellem dosis (lidt mere bredspektrede)

Højdosis (Bredspektret)

  • EPS + Sedation og autonome bivirkninger
  • 30-40% biotilgængelighed

Andengenerations antipsykotika

  • Her kan man ikke snakke om dosis-opdeling
  • Opdelingen er den samme som ovenfor, men bivirkninger for alle grupper er nogenlunde det samme (til forskel fra førstegenerations)
  • Binder mindre dopamin receptoren end førstegeneration, men højere affinitet til serotonin receptoren i forhold til førstegenerations.
    • Blokering af serotonin øger mængden af dopamin i en helt bestemt cortikal bane, hvorved man kan modvirke dopamin receptorer.
  • Giver mindre EPS end førstegenerations, men de dopamin selektive giver jo stadig EPS.

Dopamin receptor selektive

Lidt mere bredspektrede

  • Mindre EPS, men mere sedation, autonome bivirkninger og vægtøgning

Bredspektret

  • Hedder alle -pin
  • Næsten ingen EPS, men sedation, autonome bivirkninger og vægtøgning

Andengenerations antipsykotika, der ikke kan kategoriseres (andre)