Natinkontinens (Enuresis nocturna)

sidetal

—

Hyppigst hos drenge (2:1) og ⅔ har genetisk disposition (førstegradsslægtning)
Skyldes nok underproduktion af ADH, lille blære eller tung søvn
- ADH = vasopressin = indsætter aquaporiner i nyren for at genoptage vand. Uden ADH/vasopressin/AVP (same shit, different name) ville vi tisse 10-15 L om dagen (diabetes insipidus).
  Diabetes insipidus - døgnurinopsamling er vigtigt.
Natinkontinens sker pga.:
- Manglende evne til at vågne ved fyldt blære i kombi med nedenstående:
  Høj natlig urinproduktion (formentlig pga. lavt natligt ADH-produktion)
  Nedsat blærekapacitet om natten

—

—

Sjældent organisk årsag, men kan være UVI, obstipation og polyuri pga. osmotisk diurese (f.eks. pga. T2DM) eller nedsat nyrefunktion (kronisk nyreinsufficiens)

Behandling starte sjældent før 6-års alderen
Som hovedregel:
- Forældrene forklares, at det er et hyppigt problem, som barnet ikke selv kan gøre for. Straf forværrer problemet.
- Fast vandladning før sengetid
- Væskerestriktion én time før sengetid + undgå excessivt væskeindtag ved aftenmåltid
Ved høj natlig urinproduktion: Desmopressin (ADH-analog) i 3 måneder. Andenlinjebehandling er ringeapparat.
- Et ringeapparat er en alarm man lægger i barnets underbukser, som ringer når den bliver våd. Kan træne barnet over tid til at vågne inden det tisser i bukserne.
- Desmopressin stoppes efter 3 måneder for at vurdere effekten udenfor medicinbrug
Ved nedsat blærekapacitet (<70%): Ringeapparat i 6-8 uger (maksimalt 10 uger). Andetvalg er desmopressin
- Efter de 10 uger burde barnet vågne af sig selv, når det skal tisse, eller evt. sove igennem uden enuresis.
Ved kombination af høj natlig produktion og nedsat blærekapacitet: Kombination af ringeapparat og desmopressin
- Dvs. hvis alarmen ringer flere gange på samme nat, så bruger man desmopressin