1.2 Prostata - Neoplasi og vækstforstyrrelser
Alveolerne er beklædt med tolaget epithel bestående af et basalt lag af affladede celler (basalceller) og et luminalt lag af kubiske celler (sekretoriske celler). Ved adenocarcinom forsvinder de basale affladede celler. Mikroskopisk Snit fra forstørret prostata med lidt uregelmæssige kirtler og rigeligt stroma. Overalt bevaret tokomponent epitel med såvel luminale cylinderepitelceller som basale celler. Nodulær hyperplasi Prostata opdeles i perifer zone (canceren starter her), central zone (hyperplasien starter her) og en periureteral zone. Hyperplasien rammer både central zone og periureteral zone (kirtler og stroma) Symptomer Hyppig årsag til LUTS. 3 ud af 4 over 80 år vil have dette.
- Både vækst af kirtlen-epithel og stroma. Er nodulær.
- Starter centralt og involverer begge lapper. Den centrale lokalisation er den primære årsag til at hyperplasien opdages tidligt, og giver LUTS.
Patogenese
- Hormonelt betinget i form af overproduktion af dihydrotestosteron
- Hyperplasien kan føre til forsnævring af urethra. Dette kan føre til hyperplasi af blæren, som kompenserer for besvær med tømning.
- Giver “trabekeltegning” da trabekler er muskler.
- Komplikationer: UVI, cystitis, hæmaturi, stendannelse, hydroureter (bilateral), hydronefrose, pyelonefritis.
- Hvis man får aflukning af rørsystem får man inflammation -> Hydroureter, cystitis, uretitis, pyelitis, pyelonefritis (akut -> Kronisk)
- Prostata adenocarcinom: Canceren sidder perifert, og ofte posteriort, hvorved man kan mærke den fra rectum. Hyperplasien sidder centralt, hvorved overfladen er elastisk (lidt hård, som en hoppebold)
Kan behandles ved kirurgi (resektion)
