Sygdomsark

Atopisk dermatitis A

sidetal

overordnet

    • Udvikles hos ca. en femtedel af alle danske børn, især indenfor de første fire leveår, og aftager hos tre fjerdedele inden 12-års-alderen
    • Tilhører gruppen af atopiske sygdomme, som også inkluderer allergisk rhinoconjunctivitis og allergisk astma.
    • De fleste børn har lette eksemforandringer med periodevis opblussen af kløende, forkradset eksem, lokaliseret symmetrisk til ansigt, hals, krop, albuebøjninger og knæhaser.
    • Atopisk dermatitis er en arvelig, inflammatorisk hudsygdom med et aktiveret immunsystem. Sygdomsfremkaldende faktorer kan også findes i omgivelserne.
    • Lokalbehandling er fugtighedscremer, hormoncremer eller calcineurinhæmmere. Systemisk behandling anvendes kun til de sværest ramte patienter og er en specialistopgave.
    • Læge-forældre-kontakt og vejledning er vigtig for at sikre korrekt behandling.
  • 15-20% af børn/unge
  • 3-5% af voksne

definition

  • ALTID KLØE + mindst 3 af de nedenstående kriterier
    • Lokalisationen skifter med alderen (se symptomer og fund)

patogenese og aetiologi

  • Arvelig, inflammatorisk hudsygdom med et aktiveret immunsystem
    • Genetik, hudbarriere nedsat, immunsystem, miljø - multifaktoriel
      • Genetik: Mutationer i filaggrin-gene (=filaggrin skal aggregere keratinet i keratinocytterne (=det som er tilbage i keratinocytterne i stratum corneum) = meget vigtig for hudbarriere, se Kapitel 1 (Hud og hudsygdomme))
    • Immunsystem
      • Forhøjet IgE ses ved ca 80% og især over for fødevarer + inhalationsallergener - astma og høfeber symptomer
    • Miljø
      • Nedsat hudbarriere medfører øget risiko for irritativt og allergisk kontakteksem og er formentlig grund til at der er stor risiko for Håndeksem blandt AD patienter
  • De tre atopiske sygdomme (allergisk astma, atopisk dermatit og allergisk rhinitis (høfeber)) nedarves sammen - har man én er der øget risiko for de to andre.
    • ca. 15% af børn/unge med AD har også fødevareallergi. Fødevareallergi er en type I reaktion.

symptomer og fund

    • Typisk debut <2 år
      • Primært kinder og extensor-sider
    • Efter 2 års alderen
      • Primært fleksorfurer + kinder
    • Unge og voksne
      • Stadig fleksorfurer, men også hænder og “head-and-neck”
  • Se definition. Derudover:
    • Rødme, tørhed (hudbarriere nedsat giver tørhed), afskalning og kradsningsekskorationer.
    • De afficerede områder er ikke skarpt afgrænset.
    • Andre karakteristika:
      • infraorbital dobbeltfure (Dennis-Morgans fure)
      • Periorbitalt eksem med hyperpigmentering + perioralt eksem + cheilitis (“læbebetændelse”)
      • fissurer ved øreflipper
      • Brystvorkeeksem
      • Nummulate områder (Nummulat eksem) - mistolkes ofte som svampeinfektion
  • Alternative manifestationer
    • Pityriasis alba = hvide depigmenterede områder (med skæl I think, pityriasis betyder skæl) - Loui har haft dette sometimes. Alba betyder hvid.
    • Dermatitis plantaris sicca (“atopiske vinterfødder”) - afskalning og fissurer på planta pedis
      • Kan være meget smertefuld. “Atopiske vinterfødder opfattes som en manifestation af atopisk eksem”
      • s. 178: Det her ligner lidt svamp med rødme og fissur dannelse. Dog er intersticierne helt normale (hvilket de ikke er ved svamp, Dermatofyser)
  • Patienter med forhøjet IgE har hyppigt følgende - modsat dem med normal IgE. Fænotypisk er der ingen forskel for de to grupper af den kliniske fremtræden af eksemet
    • Eosinofili
    • Positiv priktest
    • Ledsagende atopiske sygdomme
    • Målbar nedsat hudbarriere (“forhøjet transepidermalt vandtab”)
  • Sol og sommer hjælper, forværring om vinteren (skyldes lavere luftfugtighed om vinteren)

Komplikationer

Komorbiditeter

  • Fødevareallergi
  • Allergisk rhinitis og allergisk astma…
  • Øget ADHD-prævalens
  • Øjensymptomer som conjunctivitis, katarakt og keratoconus

differentialdiagnoser

Forløb

  • De fleste vokser fra det - 60-70% allerede inden puberteten
    • Kan så dog komme igen i 20-30 års alderen med sværere symptomer
    • 30% af voksne med børneeksem har en eller anden form af symptomer i voksenalderen
  • Vigtigt at fortælle til forældre med børn med AD, at der er stor risiko for håndeksem - obs på erhversvalg (Loui fik f.eks. at vide at tandlæge var et fy-fy af hudlægen)
  • De fleste forløb er milde og følges i AP, 13% er svære og følges af hudlæge.

Overblik (se også udredning herunder):

  • Skal alle med AD allergiudredes?
  • Småbørn (under 2 år):
  • Der udreder vi fødevareallergi (type I - IgE) med et standardsæt - peanut, æg mm. HVIS:
    • Moderat/svær eksem med vedvarende behov for steroid
    • Ledsagende allergiske symptomer (rinitis, lunger, gastrointestinale symptomer)
  • Børn der er ældre:
    • Der udreder vi, hvis anamnesen peger på noget - det er fordi dem kan vi snakke med.

Udredning:

  • Udred ud fra anamnesen, vi får ellers en masse random positive specifikke IgE. F.eks. test for birk / græs, hvis patienten klager over høfeber. Anamnese, anamnese, anamnese
    • Klinisk billede af fastlagte kriterier = diagnose, men kan også lave IgE etc, men mål blot det der giver mening ud fra anamnesen.
    • Total IgE-måling (den virker dog ligegyldig, fordi AD giver høj total IgE) - den bruges ikke mere ifølge underviser.
    • Specifik IgE-måling (over for anamnestiske inhalationsallergener eller fødevarer f.eks.). IKKE BREDT PANEL. KUN SPECIFIKT FOR DET I ANAMNESEN - bredt panel vil være positivt uanset, fordi atopisk dermatitis i sig selv øger IgE.
      • Bare fordi man har random har forhøjet IgE for f.eks. æg, så er man ikke allergisk.
    • Hvis der ingen anamnestiske oplysninger er (og småbørn < 2 år), skal der laves IgE-panel (bredt), såfremt:
      • Moderat/Svær eksem med vedvarende behov for steroid
      • Ledsagende allergiske symptomer (rinitis, lunger, gastrointestinale symptomer)
    • Suppleres med priktest (type 1 reaktion) eller lappetest (type 4 reaktion), afhængigt af allergen.
    • Dernæst provokationstest
      • Provokationstest (oral provokation) skal slå ud. Man giver mere og mere og ser om de slår ud - opkast, rhinitis, urticaria, astmasymptomer…
    • Epikutantest (lapprøven) (type IV reaktion)
      • Holdtime: “Man tester fødevarer med en IgE (type 1), og man tester parfume med lappetest (type IV)”

behandling og kontrol

  • Hovedbehandling er fugtighedscreme (mindst 20% fedt) 2 gange dagligt - HUDBARRIEREN SKAL OPBYGGES
  • Lokalsteroid
    • Fra Atopisk eksem sundhed.dk
      • “Gruppe I steroider anbefales til ansigt og til kroppen hos små børn”
      • Generelt anvendes gruppe II steroider til kroppen hos børn og kortvarigt til ansigtet hos voksne. Hos voksne anvendes generelt gruppe III steroider til krop og ekstremiteter”
      • 1 gang dagligt, som regel i to uger.
      • Proaktiv behandling: Smør 2 gange i ugen ish, selv efter eksemet er kæmpet ned.
      • Bivirkning: steroidatrofi af huden, sjældnere tilfælde kan det påvirke systemisk hvis meget og hvis hudbarrieren er brudt
    • Alternativt calcineurinhæmmere (“Virker specifikt på lymfocytter ved hæmning af calceneurinfosfatase - hæmmer produktionen af IL-2, altså aktiveringen af T-celler”): pimecrolimus og tacrolimus. Underviser kalder disse for “TCI” (topical calceneurin inhibitor)
  • Patientundervisning
  • Lysbehandling
    • Til voksne, ikke til børn (det er UV-stråling, risiko for malignt melanom)
  • Alternativt systemisk behandling (guidelines siger ved steroidforbrug >200g om ugen?)
    • Hvis manglende effekt af standardbehandling
    • Systemisk steroid - specialistopgave! (bivirkningsprofil), ofte kun få uger, herefter bør man bruge:
      • Alternativt andre immunmodulerende oralt (azathioprin, methotrexat og ciclosporin (calcineurinhæmmer) nævnes)
  • Antihistamin virker IKKE mod kløe - se Eksemsygdomme herunder kontakteksem A. Det er fordi det er andre nerveender og en masse andre ting.

Gode pointer fra pædiatri

  • Undgå irritanter og udløsende faktorer.
    • Undgå uldtøj f.eks.
    • Eksempelvis klip negle (for at undgå der bliver kradset), mindre børn kan få stofhandsker på om natten
  • Evt. klorhexidin for at desinficere områder hvor barnet klør for at undgå sekundær infektion.