Aneurismer

sidetal

—

Abdominale er klart de hyppigste, thoracale er meget sjældne. Viscerale aneurismer (truncus coeliacus f.eks.) er også meget meget sjældne.

Aneurisme = over 50% forøget diameter. Aorta er ud for nyrearterierne definitorisk 2 cm, så grænsen for aneurismer går ved 3 cm og op. Mindre udvidelser (diameter mellem 2 og 3 cm) kaldes ektasier.

Som regel kun hos personer >65 år
Skyldes aterosklerose (man ved ikke hvorfor nogle med aterosklerose udvikler kongestiv sygdom, og andre aneurismatisk sygdom)
- Nogle medfødte bindevævssygdomme (marfans) disponerer
Typer
- Udposning på væggen, hvor hele væggen er involveret = ægte aneurisme
- En ansamling i omgivelserne, som indkapsles af væv = pseudoaneurisme (falsk aneurisme)
  Falsk aneurisme er umiddelbart (forskelligt fra dissekerende) at det er adventitia der danner udbulingen og vi får en lille bule der. Dissektion er dissekerende mellem intima og media/adventitia.
  Et falsk aneurisme (s. 754 K-bog) er også beskrevet som at blodet løber ud af karret og så vil fibrøse membraner fra omkringliggende væv indkapsle blodet og lav en udbuling “på karret.”
  K-bogen s. 703: Bristning i karvæggen med efterfølgende blodansamling mellem lagene i væggen.
  De er sgu ik helt enige om den fætter her…
Årsager
- Der findes inflammatorisk og mykotisk årsag
  Mykotiske (infektion): Bakterier
  Inflammatoriske: Immunsystemet (tænk autoimmunt), samme mekanisme som aterosklerose (kolesterol osv)
Thoracalt aneurisme
- Omkring torakalt aneurisme snakker de dilation af sinus valsalva (en del af aortic sinus) og dilation af aorta annulus + aneurisme i aorta ascendes -> kaldes anuloartal ektasi, ofte en del af Marfans syndrom. Jeg aner ikke om det er vigtigt, men ville gerne have det her billede ind som forklarer hvad faen de der ting er:

Asymptomatisk langt hen af vejen
- Kan være smerter, selvom de ikke er posede ud
Udfyldning i abdomen
Ret uspecifikt ubehag i maven
Store smerter og svigtende hæmodynamik ved bristning.
Centrale aneurismer tromboser ikke, og danner ikke embolier

Ultralyd er mega sikkert diagnostisk.
Dog vil man supplere med CT og MR ved operationsindikation, og når ultralyd ikke kan afgrænse aneurismet
- Dette ses eksempelvis, når den proximale del af aneurismet ikke kan visualiseres ved ultralyd, grundet beliggenheden
- Ved længerevarende opfølgning af risikopatienter bruges MR (grundet fravær af stråledosis)

—

Størrelsen af aneurismet hænger meget sammen med risikoen for bristning.
- Kun nogle vokser, og kun over 5,5 cm størrelse har en gevinst (5 for kvinder)
Komplikationer:
- Leaks
  Type 1: Blodet suser forbi graften, og stadig ud i aneurismet

Behandlingsindikation
- 5,5 i ascendens
- 6-6,5 i descendens
- Væksthastighed > 6 mm/år.
- 5 cm diameter ved marfan (eller andre bindevævslidelse såom Ehler-Danlos)
- Ved personer med bicuspid aortaklap, kan man indsætte en composite graft, hvis aorta er > 4,5cm i diameter.
Dødeligheden ved bristning er 90%, grundet at man nærmest aldrig når ind på afdelingen. Selv hvis man gør, er dødeligheden stadig 30-40%
- Patienterne vil derudover også have en overdødelighed grundet deres aterosklerose (og dermed iskæmiske hjertesygdom mm)
Man sætter en stent (altså et protese kar) ind i midten af aneurismet, og syr det på aorta.