Brystrekonstruktion
- Stort set altid pga. fjernelse ifb. brystkræft
- Deles op i primær (samtidig med det brystkræft-relaterede indgreb) eller sekundært (måneder til år efter det brystkræft-relaterede indgreb). Halvdelen får foretaget primært, men hyppigheden er stigende, fordi det er bedst og bevarer mest væv - og man har størst mulighed for ikke at skulle bruge vævsekspander.
Metoder:
- Implantatrekonstruktion
- Det bærende princip er tildannelse af en submuskulær (under m. pectoralis major) lomme til implantatet. Huddække alene er ikke nok.
- To-stadie
- Der indlægges en vævsekspander, som fyldes med saltvand af flere omgange
- Efter 3-4 måneder udskiftes ekspanderen med det blivende implantat (silikone)
- Gøres i rigidt brystvæv, der langsomt skal udvides
- Et-stadie
- Indsættelse af blivende implantat med det samme uden forudgående udvidelse med ekspander
- Hos patienter med særligt eftergiveligt væv eller patienter der ønsker et lille bryst.
- Brystrekonstruktion med eget væv
- Bedre og mere varig løsning, men kræver at patienten kan acceptere donorstedsmorbiditet (ar, ubehag, smerter). Tilbydes ofte til strålebehandlede kvinder, da vævet er ueftergiveligt og med dårligere blodforsyning, så det kan ikke ekspanderes til et implantat.
- Stilkede lapper
- Hyppigst anvendte er latissimus dorsi-lappen (LD-lap) og abdominis-muskulatur-lap (TRAM/DIEP-lap)
- LP-lap
- Fjerner hele musklen og lægger ind
- God karforsyning
- Frie lapper. Hyppigste egen væv rekonstruktion (kræver mikrokirurgisk teknik, dvs. sammensyning af vener og arterier).
- Man flytter væv og skaber ny forsyning
- MR-mammografi benyttes ved mistanke om implantatruptur
- MR bruges også til
- Stærk klinisk mistanke uden at man kan påvise kræftknuden ved UL eller mammografi - hvis man har lymfeknudemetastaser og paget’s disease.
- Yngre kvinder som er arveligt disponeret screenes med MR (f.eks. BRCA)
- Inden brystbevarende operation hvis der er påvist flere kræftknuder i samme område af brystet ved mammografi og ultralyd.