Spinalstenose

definition

—

kort og godt

—

patogenese og aetiologi

En kombination af føkgende:

• Degenerative forandringer (diskusdegeneration - giver “slidgigt i ryggen” som kaldes spondylartrose).
• Derudover facetledsartrose, osteofytdannelse, facetledshypertrofi, spondylolistese (fremad eller bagudglidning af corpus vertebrae - “ledskred”), osteoperose og ligamentum flavum hypertrofi. Man kan også have en medfødt snæver spinalkanal.
• Findes i de samme 3 former som diskusprolaps
  • Central (svt. en median diskusprolaps) - oftest er det denne, man snakker om ved spinalstenose
  • Recesstenose (svt. en paramedian diskusprolaps)
  • Foraminal stenose (svt. en foraminær diskusprolaps)
  • Central og lateral stenose optræder ofte sammen, men kan også ses isoleret.
• Ældre damer, som ryger. Stigende hyppighed efter 50 års alderen.
• Hyppigst cervikalt (C5-C7) eller lumbalt (L2-L5). Sjældent thoracalt.

symptomer og fund

• Cervikal stenose:
  • “Centralt” - langsom progredierende 1. neuronsudfald (medulla trykkes på) med bl.a. stivhed og spasticitet i benene.
    • Kraftnedsættelse i arme og ben, spasticitet, muskelatrofi (tænker lidt, idet det er 1. neuron), usikker gang, paræstesier.
    • Smerter sjældent.
  • “Laterale” - radikulære smerter og neurologisk udfaldssymptomer (føle- og kraftforstyrrelser)
• Lumbal stenose (denne er delt op vha. slides):
  • “Central”:
    • Ingen neurologiske udfald!
    • Klassisk neurogen claudicatio (radikulære smerter ved belastning, nedsat gangdistance og lindring ved foroverbøjning fordi det giver mere plads både centralt og lateralt (den vaskulære lindres ikke ved foroverbøjning)). Det hjælper også at sætte sig ned eller lægge sig ned. Ingen smerter i hvile.
    • “Det er ligesom om benene syrer til”

• “Lateral”: radikulære smerter, egentlig meget lig en lateral diskusprolaps. Denne har ikke claudicatio.

Paraklinik

differentialdiagnoser

• Vaskulær claudicatio - lindres ikke ved foroverbøjning!
• Diskusprolaps
• Artrose i hofte og knæ
• ALS, MS

udredning og forloeb

• MR: Golden standard
• Røntgen: kan ikke stille diagnosen sikkert, men kan påvise degenerative forandringer (man kan ikke visualisere bløddele)
• CT: kan bruges hvor MR er kontraindiceret

behandling og kontrol

• 80% behandles konservativt (80% regel!)
  • Hvile, aflastning, smertestillende og antiinflammatorisk behandling (slide)
• Ved sværere symptomer: Laminektomi

Lumbal:

• Kirurgi ved: Stærkt forringet livskvalitet pga. claudicatio (“man kan ikke hente mælken ved døren”). Hvad gør man? Man giver plads, simple:
  • Central: Laminektomi (man fjerner en helveds masse: proc. spinosi, laminae, en del af de hypertrofiske facetled og lig. flavum)
  • Lateral: Partiel hemilaminektomi: Fjerner flavum og noget af laminae, samt man fjerner knoglestykker der presser (ossøs dekompression)

Cervikal

• Ved myelopati grundet neurologiske udfald.
• Af en eller anden grund opdeles disse i forfra, bagfra (modsat alt andet som er lateralt vs centralt)
• Hvis kompressionen kommer bagfra, og lordosen er bevaret: Laminektomi
  • Hvis foraminær: Partiel hemilaminektomi
• Hvis forfra
  • Siddende udenfor diskus (er dette ikke en diskusprolaps?): Fjernelse af diskus og indsætningen af en cage.
  • Siddende udenfor corpus: Fjernelse af corpus og indsætning af protese eller spondylodese (stivgørende rygoperation).