Psykoterapi

Kognitiv terapi Terapien forsøger at bryde tænkningen (og adfærden) der vedligeholder lidelsen. Dette gennem en analyse af de situationer, hvor patientens symptomer udløses. Den kognitive diamant beskriver, at situationen aktiverer følelsesmæssige og kropslige reaktioner, som dermed påvirker adfærden (og omvendt). Terapeuten vil her forsøge at omstrukturere denne tænkning, mhp. at ændre adfærden (eksempelvis svække angsten). Der vil ligge nogle grundantagelser, som gør at patienten agerer på en bestemt måde, som kan omtales og påvirkes. Det kan eksempelvis være ved metoder, som patienten skal tage med hjem og praktisere (undgå risiko-situationer, der kan påvirke krop og følelser, og brug af sikkerhedsadfærd). Den kognitive terapi er ofte kortvarig (10-18 sessioner), hvorefter patienten skal anvende disse metoder fortløbende. Eksempler på brugen er ved angsttilstande, herunder OCD. Derudover også funktionelle lidelser.

Psykodynamisk psykoterapi Den psykodynamiske terapi er den terapiform man ser klassisk i film om psykologi. Her behandles man i sessionen, og har ikke hjemmeopgaver (modsat den kognitive terapi). Patienten fortæller om sit problem, terapeuten lytter og benævner efterfølgende ubevidste problemer, som patienten kan løse gennem indsigt i disse. Ofte taler man om symptomerne som repræsentanter for noget andet, eksempelvis hvis man er jaloux på nogen, men faktisk inderst inde har jalousi for sin far. Man overfører her altså nogle ubevidste problemer til andre situationer. Varigheden er 4 gange ugentlig i flere år, liggende på en sofa. Dette bruges specielt ved personlighedsforstyrrelser, eksempelvis borderline. Gruppeanalytisk psykoterapi Der er flere patienter til samme session, med en terapeut som deltager. Patienten kan her spejle sig i andre (reducerer stigma og øge håb), samt træne coping strategier. Fordelen Foregår det udenfor indlæggelse, vil gruppen ofte være lukket efter opstart af behandling. Gruppeterapi kan også være under indlæggelse, hvor gruppen vil være dynamisk. Dette kan bruges ved patienter med spiseforstyrrelser, men mange andre tilstande (også ikke psykiatriske) behandles herved. Herunder sorg, børn med skilsmisseforældre, mm.