Depression

Udredning

• Somatiske differentialdiagnoser bør altid overvejes inden udredningen. Man bør foretaget semistrukturerede diagnostiske interview mhp. diagnosticering af tilstanden (PSE hos voksne, K-SADS hos børn). Man diagnosticerer depression ved brug af ICD-10’s depressionsgradsinddeling, samt Hamiltons depressionsskala (HAM-D17) til vurdering af sværhedsgraden for den aktuelle depression. Hvis patienten er psykotisk, vil psychotic depression assessment scale (PDAS) kunne bestemme sværhedsgraden af den psykotiske depression, da hamilton her er mindre god. Hos ældre er det derudover vigtigt at foretage MMSE eller MOCA, da demens disponerer til udvikling af depression. Patienter med depression skal altid udspørges om tidligere (hypo)maniske symptomer, mhp. differentialdiagnose til bipolar sindslidelse.

Behandling

• Behandlingsprincipperne omfatter farmakologisk behandling (antidepressiva, lithium og antikonvulsiva, antipsykotika) og non-farmakologiske tiltag (psykoterapi, lysterapi, ECT, mm.).
• Valget af farmakologisk behandling beror på typen af depression (psykotisk, ikke-psykotisk), sværhedsgraden, tidligere depression (periodisk, bipolar), forekomst af selvmordstanker og/eller -planer, kognitive symptomer, anden somatisk lidelse, alder og mulighed for støtte i hjemmet. Behandlingen opdeles i den akutte fase (1-3 måneder) same vedligeholdelsesfasen (indtil ophør). For personer med recidiverende depressive perioder, kan profylaktisk behandling også være indiceret. I den akutte periode er sertralin (SSRI) førstevalg ved middelsvær til svær depression. Alternativer er citalopram og escitalopram. Andetvalg omfatter dual-action præparater (duloxetin, venlafaxin, mirtazapin). TCA (nortriptyping, der har færrest bivirkninger) kan bruges ved indlæggelseskrævende og melankoliforme depressioner. Dosisøgning skal ske, hvis man efter 3-4 ugers behandling ikke ser en klinisk reduktion i depressionen på hamilton på 50%. Svære og psykotiske depressioner er som regel indlæggelseskrævende og førstevalg er her TCA, dog er man tilbageholdende grundet stoffernes bivirkninger. Ved behandlingssvigt eller forværring i tilstanden kan ECT overvejes, der er den mest effektive og hurtigste behandlingsmetode, men med slemme bivirkninger. Hvis patienten udvikler delir er akut ECT indiceret. ECT suppleres altid med profylaktisk antidepressivum efter endt behandling.
• Kombinationen af psykoterapi samt antidepressiva er synergistiske, selvom den farmakologiske behandling virker hurtigere. Kognitiv terapi er førstevalg ved let depression, inden opstart af medicinsk behandling. Psykoedukation og/eller interpersonel terapi er også muligheder. Anden non-farmakologsk behandling omfatter pulserende elektromagnetiske felter (PEMF), vagusstimulation (VNS), magnetic seizure therapy (MST) og deep brain stimulation (DBS). Derudover findes lysbehandling, søvnbehandling, fysisktræning, samt meget alternativ behandling.