Kronisk iskæmi
Ekstra info
K-bog s. 744
definition
- Opdeles i asymptomatisk, funktionssmerter (claudicatio intermittens) og kritisk iskæmi
kort og godt
- Nedsat arteriel blodforsyning til benene på grund af stenoser eller okklusioner betinget af aterosklerose eller arterielle blodpropper, som forsyner UE.
patogenese og aetiologi
- Aterosklerose!
symptomer og fund
- Fontaine-klassifikation:
- Klasse 2 er claudicatio. Klasse 3-4 er kritisk iskæmi (akut eller kronisk afhængigt af varighed, hhv. under eller over 2 uger)
- Klasse 1 - Opdages tilfældigt med nedsat ABI (forholdet mellem blodtryk på ankelniveau og armen)
- Klasse 2 - Gangudløste muskelsmerter
- Klasse 3 - Smerter i hvile, specielt når benene lægges vandret til natten. Nogen sover med fødderne ud over sengekanten.
- Klasse 4 - Spontan sårdannelse (perifert!)
- Dem med venøs insufficiens får stase i venerne, hvilket går ud over huden og så får man sår forskellige steder (ikke nødvendigvis perifert)
- Grunden til at man får superficielle sår, er at man enten slider eller småskader huden, som så ikke kan hele pga. den nedsatte gennemblødning. Derfor vil sårene som regel sidde steder man slider på, eller på tæer som man banker ind i ting.
- Forskellen på venøse og arterielle sår: Arterielle sår gennembryder muskelfascien, og derfor kan man se muskler, sener, led og knogler i bunden af såret. Dette sker ikke ved venøse sår. Det lyder smertefuldt, men fordi det er dødt væv mærker man det faktisk ikke rigtigt.
- Ødemer, fordi patienten har sine ben meget nedad + manglende bevægelse + iskæmiske områder har konstitutiv vasodilatation
- Leriches syndrom
- Triade af claudicatio intermittens, erektil impotens og manglende lyskepuls
- Er et udtryk for okklusion svarende til aorta og bækkenarterierne.
paraklinik
—
differentialdiagnoser
udredning og forloeb
- Definitorisk (for at have perifer arterosklerose) skal man enten have claudicatio intermittens (=symptombilledet, funktionsudløste smerter) eller ABI <0,9
- Normalt vil man kunne stille diagnosen på anamnesen, men det kan være svært at udelukke differentialdiagnoser (f.eks. artrose i knæ eller hofter) ved beskedne symptomer. Så det er godt lige at have ABI med.
behandling og kontrol
- Da claudicatio er et tegn på mere udtalt aterosklerose, skal patienterne behandles på samme måde, som ved iskæmisk hjertesygdom
- Dvs. Statiner, trombocythæmmer (acetylsalicylsyre eller clopidogrel). Få studier har vist at lavdosis NOAC også har en virkning.
- “Et træningsprogram hvor pulsen kommer i vejret skal indgå i den initiale behandling af claudicatio”
- Især rygning
- Faktisk er 1-2 genstande beskyttende over for aterosklerose, wtf
- Vasodilatorer virker IKKE.
- Forklaringen er, at den vasomotoriske kontrol ikke fungerer i iskæmisk væv, og det derfor konstitutivt er vasodilateret (og derfor det virker for patienten at hænge benet udover sengekanten - normalt fungerer det ikke, da øget flow i en arterie giver vasokonstriktion, grundet den venoarterielle aksonrefleks). Det eneste man opnår ved vasodilatorer er at vasodilatere de andre normale områder, og dermed sænke blod-tilbuddet til det iskæmiske område.
- Kirurgi:
- Hvis patienten har kritisk iskæmi (stadie III-IV), eller hvis der er tale om claudicatio med erhvervstrussel, eller gangdistancen er kort, selv efter mdrs konservativ behandling, må man overveje revaskulariserende behandling - henvisning til karkirurgi.
- Medmindre personen er voldsomt smertepræget, hvorved akut indlæggelse er indiceret
- Stadie I-II kan behandles konservativt ved egen læge hvis ovenfor ikke er opfyldt
- Iliacastenoser eller korte okklusioner her samt korte stenoser (<10 cm) i a. femoralis -> PTA (ballonbehandling)
- Længere okklusioner og infragenikulære okklusioner (= de strækker sig forbi knæleddet) -> bypass.
- Generelt udfører man ikke bypass ved claudicatio pga. risiko for komplikationer, og så er det måske ikke worth.