Nystagmus

Nystagmus - OBS ALTID BBB PÅ, HVIS MAN VIL TJEKKE EFTER NYSTAGMUS

• Ufrivillige rytmiske øjenbevægelser. Kroppen tror, at vi drejer, det er egentlig bare det der sker.
  • Nystagmus retning: afgøres af den hurtige retning - saccaden (peger mod øret med mest aktivitet).
    • Welcome to Tommys explanation: Øjet drejer samme retning som væsken i vestibulærapparatet (som er modsat af hoved bevægelsen). Når vi roterer hovedet mod venstre, vil væsken løbe højre vej rundt (med uret) i horizontale buegang (fordi væsken står stille og vestibulærapparatet bevæger sig). Korrektionen er dermed modsatrettet (den hurtige fase). Øjet drejer modsat retning af hvad du selv drejer hovedet (så du kan holde fokus).
    • Jonas: Se evt. under vestibularisneurit og husk på, at korrektionsfasen (den hurtige) altid er mod det øre med mest aktivitet, som er det øre (når alt er normalt) vi drejer over mod.
      • Hoveddrejning mod højre giver mest aktivitet i højre. Korrektionen er den hurtige fase hvor vi så retter op og ser ligefrem igen.
    • 
  • Nystagmus kan være horisontal, vertikal eller rotatorisk (med/mod uret).
    • Eksempel ved BPPV: Horisontal mod sygt øre ved posterior buegang. Vertikal ved superior buegang. Væk fra sygt øre ved lateral buegang (de sidste 2 sjældne).
• Perifer nystagmus: (skade i vestibulum eller n. VIII)
  • Typisk blandet horisontal-rotatorisk med lille amplitude og høj frekvens
  • Som regel varierende grad af forsinkelse og med trætbarhed (reduktion i amplitude og frekvens)
  • Kan undertrykkes ved blikfiksering.
  • Meget svimmel
• Central Nystagmus: (skade i cortex eller pons)
  • Typisk ren vertikal, horisontal eller rotatorisk, stor amplitude og lav frekvens.
    • Vertikal nystagmus er altid patologisk og skal altid henvises til neurologerne.
  • Som regel spontan og ikke trætbar
  • Kan ikke undertrykkes ved blikfiksering
  • Ikke så svimmel
• 
• Grunden til, at man får almene symptomer fra svimmelheden skyldes den vestibulo-autonome refleks. Det er kroppens måde at få én til at stoppe med det man har gang i (lægge sig ned).

Patologisk nystagmus: indbefatter spontan, blikretnings- og positionsudløst nystagmus.

• Huskeregel: Nystagmus (DEN HURTIGE FASE) går mod øret med mest aktivitet. Man kan ikke sige langsom fase = syg side eller hurtig fase = rask side, det er forskelligt.
  • Neuritis vestibularis svækker signalet fra n. vestibularis (dvs. nystagmus går væk fra syg side)
  • BPPV øger aktiviteten, når otolitten fiser rundt (dvs. nystagmus går mod syg)
  • Morbus miniére øger aktiviteten (dvs. nystagmus går mod syg side (i hvert fald for posterior lokalisation, er ikke helt sikre på de andre))
• Spontan nystagmus: uprovokeret til stede i siddende/stående stilling (kan evt. demaskeres bag BBB hvis blikfiksereringen har undertrykt den).
• Blikretningsnystagmus: optræder ved sideblik (når du kigger mere ud til siden, så kan du ikke kompensere så godt, så trigges nystagmus).
  • Tyder på latent spontan nystagmus
    • Perifer nystagmus: Kan maskeres ved blikfiksation (derfor giver vi dem BBB på)
      • Amplituden (“størrelsen” / hvor slem den er) af nystagmus ved blik mod den hurtige fases side vil stige. Amplituden bliver mindre ved kig mod den langsomme fases retning.
  • Central nystagmus: til stede hele siden som regel sådan for centrale, men ændrer sig ved blikretning
    • Hvis retningen for nystagmus ændrer sig ved blikretningsændring, så tyder det på cerebellar skade (se skema), altså en central nystagmus.
• Positionsnystagmus: nystagmus ved bestemte hovedpositioner
  • Testes med DIX (BPPV)

Fysiologisk nystagmus

• Noget vi alle raske har - vi får nystagmus ved kalorisk prøve
  • Kalorisk prøve: Tester den laterale buegangs funktion.
    • Ved raske patienter (“COWS”):
      • Koldt vand (30 grader) -> nystagmus (altså den hurtige fase) til modsatte side.
        • Cold Opposite
      • Varmt vand (44 grader) -> nystagmus til samme side.
        • Warm Same
  • (Når vi sidder i tog og kigger ud kaldes det også “jernbanenystagmus”, MEN det har intet at gøre med det vestibulære system. Det er personens fokus der flytter sig, ikke positionen af hovedet)

Forsøger at fremprovokere en latent nystagmus (enten spontan eller blikretnings, s. 53) for ligesom at se om vi skal gå videre til de andre tests. De forskellige tests og fund:

• SN = Spontant nystagmus (ingen påvirkning af patienten)
• SNBBB = Spontan nystagmus bag bartels brille (brillen på patienten - man fjerner deres blikfiksation). Nts: Husk på, at de perifere jo også har spontan nystagmus, men de kan undertrykke ved blikfiksering. Tænk ikke spontan = central.
• HS = Head-shake-test (m. Bartels briller).
  • Tester for latent nystagmus, forsøger at fremprovokere den.
  • Undersøgeren ryster hovedet på patienten fra side til side og op og ned i 20 sekunder. Herefter ses om der fremprovokeres nystagmus => Tegn på kompenseret vestibulær læsion (perifær skade). Altså der er er en perifer skade, som patienten kan undertrykke med blikfiksation, fordi ved central nystagmus er der jo bare spontan nystagmus fra start (som regel, da der jo er overlap), så du behøver ikke fremprovokere denne.
• De ovenstående burde fremkalde nystagmus, og så kan man gå videre med HIT, DIX og Epley’s (man kan også gøre det hvis det ikke bliver provokeret, og man har stærk mistanke). HIT test hvis der er mistanke om neuritis vestibularis. Gå tilbage til Otoneurologisk undersøgelse.

Se forklaringen i neuro under “Bevidstløshed og coma”