Galdesten
definition
- Man omtaler som sten i galdeBLÆREN - i de dybe galdegange (ductus choledochus) omtales senere som choledocholitiasis
kort og godt
- “Female, fat and fourty”
patogenese og aetiologi
- Incidens stiger med alderen
- Ca. 7000 operationer om året (rigtigt mange!)
- Kolesterolsten er den hyppigste type i Europa
symptomer og fund
- Det klassiske anfald kommer ofte efter et større måltid, men kan opstå spontant -> pludseligt indsættende smerter under højre kurvatur med udstråling til højre scapula
- Smerten er konstant, peaker efter 30-60 min og aftager herefter
- Anfaldet er ofte ledsaget af kvalme og opkastning
paraklinik
- ⬇️
differentialdiagnoser
—
udredning og forloeb
- Ultralyd (Er bedst, og bruges langt hyppigst)
- Der ses karakteristisk slagskygge!
- Hvis der er mistanke om sten i de dybe galdegange (ductus choledochus = choledocholitiasis) så suppleres med MRCP - den kan stille diagnosen (“MRCP (=MR af galdegangene) stiller diagnosen”) Man kan også benytte ERCP, men det er et invasivt indgreb. UL kan ikke med sikkerhed se sten i de dybe galdeveje.
- ERCP benyttes ikke som diagnostik, men kan komme på tale, hvis man skal fjerne en sten i de dybe galdeveje
- Man skal fjerne en sten i ductus choledochus inden man fjerner galdeblæren for ellers vil flowet af galde kunne presse på stenen og kunne medføre ruptur af galdevejene (nu er der jo ikke et reservoir i galdeblæren det kan komme hen i kan man forestille sig)
- Paraklinisk måles P-bilirubin, P-basisk fosfatase, P-ALAT og P-amylase
- Forhøjelse af disse kan tyde på komplikationer (dilation af galdeVEJENE, fortykkelse af galdeblærevæggen, væske omkring galdeblæren eller ødem af pancreas)
- CT (lidt dårligere - hvornår bruges det så?)
- På afdelingen sagde han noget med, at vi ikke er så glade for CT, da det i modsætning til MR og UL udsætter patienten for stråler. Fik ikke helt fat i, hvornår man kunne bruge det...
behandling og kontrol
- Analgetiske i form af NSAID (diclofenac), hvis det bare sker et par gange...
- Man behøver ikke altid fjerne stenen, medmindre smerterne er konstante, patienten er alment påvirket osv. - risikoen for komplikationer (cholaschos, blødning, hernie mm - mest frygtede er læsion af de dybe veje) ved indgreb er for stort
- Så fjerner man galdeblæren - cholecystektomi (sker laparaskopisk)
- Risikoen for komplikation til en mild form for galdesten (et par gange) er meget lille - kan f.eks. være kolecystitis, choledocholithiasis, galdestenspancreatitis, Mirrizis syndrom (=galdesten sætter sig fast i halsen af gladeblæren eller ductus cysticus og komprimerer galdeafløbet her og i ductus hepaticus communis - er svær at skelne fra tumor i galdevejene) eller galdestensilius
- Galdestensilius er når der fra galdeblæren til duodenum er dannet en fistel, hvor stenen så kan passerede ud i tyndtarmen og sætte sig fast og obstruere og dermed forårsage mekanisk ileus
- “Vi jubler når vi ser sådan en patient” (1 om året ish) - citat overlæge Skejby
- Galdesten kan udvikle sig til cholecystit
- Afhængigt af patientens almentilstand kan man vælge at operere.
- Operationen skal helst ske indenfor 4 dage af anamnesen, ellers er det et betændt nightmare, hvor man ikke helt kan komme til.
- Man kan også ultravejledt dræne galdeblæren, hos svage patienter som ældre osv, for at undgå at patienten kradser af af en større operation.
- Dette er faktisk også den hyppigste behandling
- Man kan også overveje antibiotika, hvis intet invasivt kan lade sig gøre.