Trigeminusneuralgi
definition
- Halvsidige, voldsomme kortvarende elektrisk-stikkende smerter i en eller flere grene af trigeminusnerven.
kort og godt
- Trigeminus deler sig i tre - opthalmicus (grøn), maxillaris (lyseblå) og mandibularis (rød)
- Lilla = plexus cervicalis (C1-C4) og orange = dorsale sensoriske grene fra de cervikale spinalnerver
- “Albuestød i ansigtet”
patogenese og aetiologi
- Aberrerende blodkar (rider hen over/ løber omkring og klemmer) specielt arteria cerebelli superior afklemmer n. trigeminus lige ved dens udspring fra pons.
- Husk at det er en perifer påvirkning af nerven, hvorved den er ipsilateral.
- Udløses ofte af vask eller barbering, tandbørstning eller synkning. I svære tilfælde kan smerterne udløses ved tale eller tyggebevægelser. Nogle har en “triggerzone” ved næse
- Kan også komme sekundært til MS (2-3% af MS-patienter har trigeminusneuralgi) eller tumor der presser samme sted.
symptomer og fund
- Symptomerne er ofte unilateral og det er hyppigst 2. og 3. gren af nerven der afficeres (2 = kind, næse og overlæbe. 3 = underkæben og nederste del af kind)
- Smerterne er skarpe, voldsomme, kortvarige jag i serier sekunder til få minutter.
- Starter periodisk, men bliver over tid kroniske uden behandling
differentialdiagnoser
- Primære ansigtssmerter af ikke-neuralgiform karakter (ofte konstante og ikke lokaliseret til en enkelt gren af trigeminus)
- Primære ansigtssmerter: dumpende, gnavende, borende og konstant til stede.
udredning og forloeb
- Alle patienter bør have en MR og MR-angiografi af hjernestammen ved udgangen af trigeminus.
- Unge patienter med trigeminusneuralgi bør udredes for multipel sklerose
behandling og kontrol
- Førstevalg: carbamazepin (Carbamazepin forlænger refraktærperioden for de spændingsafhængige natriumkanaler.)
- Andetvalg: oxcarbazepin virker ligeså godt men der er ingen dokumentation
- Kirurgisk
- Glycerolinjektion i gangliet eller mikrovaskulær dekompression. Førstnævnte er nem men dårlig (recidiv hyppigt), den anden kompliceret men god (dog lav komplikation når det foretages, og 70% bedres)