Sygdomsark

Migræne

definition

  • Migræne kan inddeles i migræne med og uden aura.

kort og godt

  • Mange patienter har både migræne med og uden aura. Man har sjældent kun den ene.

patogenese og aetiologi

  • Multifaktoriel, men arvelig
  • Skyldes næsten med sikkerhed “kortikal spreading depression” - depolarisering af gliaceller og neuroner der spreder sig.
  • Serotonin (5-HT) er med sikkerhed involveret i patogenesen, men man ved ikke præcist hvordan. Behandlingen bruger agonister til denne receptor (triptaner)

symptomer og fund

  • Migræne uden aura - tilbagevendende anfald af hovedpine, der varer 4-72 timer
    • Hovedpinen er middelsvær til svær, oftest halvsidig, dunkende, og forværres af fysisk aktivitet. Desuden ses kvalme, opkastninger, fotofobi og fonofobi. Vil gerne ligge i et mørkt og stille rum pga. lyd- og lys-overfølsomhed. Hovedpinen kommer typisk om morgenen og varer hele dagen. Ved meget svære smerter kan der også komme uspecifikke synsforstyrrelser (har intet med aura at gøre dog).
      • Tænk på Scotty Pippen, han havde fucking ondt i hovedet hele dagen og kunne endda intet se.
    • Følgende diagnostiske kriterier skal være opfyldt
      • A. Fem anfald som opfylder kriterierne i punkt B-D
      • B. Hovedpineanfaldet varer 4-72 timer (ubehandlet eller behandlet uden succes)
      • C. Hovedpine har mindst to af følgende fire karakteristika:
        • Halvsidig lokalisation
        • Pulserende kvalitet
        • Moderat eller svær intensitet
        • Forværring ved fysisk aktivitet eller fysisk aktivitet (gang eller trappegang)
      • D. I forbindelse med hovedpine mindst en af følgende:
        • Kvalme og/eller opkastning
        • Lysoverfølsom og lydoverfølsom
      • E. Hovedpinen kan ikke bedre forklares af anden hovedpinediagnose
  • Migræne MED aura (aura = “andre forstyrrelser”)
    • Indledes med aurasymptomer (udvikles gradivst over 5-60 minutter) og efterfølgende hyppigt en let-moderat hovedpine.
    • Aura kan optræde uden eller med efterfølgende hovedpine. Er kontralateral til syns- og føleforstyrrelserne (sådan er det bare).
    • Typiske aurasymptomer: Synsforstyrrelser (fortifikationsspektre (zik-zak linjer), der breder sig lateralt og varer typisk 20 min. Næsthyppigst (eller i kombination) ses føleforstyrrelser (paræstesier) som starter i en finger og breder sig til hånden. Desuden taleforstyrrelser (afasi) og parese (“hemiplegisk migræne” - selvom plegi faktisk er paralyse), som er mere sjældne.
    • Følgende diagnostiske kriterier skal være opfyldt:
      • A. To anfald som opfylder kriterierne i punkt B-C
      • B. Et eller flere af følgende fuldt reversible aura symptomer
        • Visuel - https://www.youtube.com/watch?v=G8P_ZTJqv8g. Starter som en uklart plet med noget værre flimmer ved siden af og breder sig så lateralt. Vil nogle gange efterlade et skotom (sort plet) (ved ik lige hvornår den så går væk, nvm)
        • Sensorisk
        • Tale og/eller sprogforstyrrelse
        • Motorisk
        • Hjernestamme
        • Retinal
      • C. Mindst to af følgende fire karakteristika:
        • Mindst et aura symptom spreder sig gradvist over ≥ 5 minutter, og/eller to eller flere symptomer efterfølger hinanden
        • Hvert enkelt aura symptom varer 5-60 minutter
        • Mindst et aura symptom er halvsidigt
        • Auraen er ledsaget af, eller efterfulgt af hovedpine indenfor 60 minutter
      • D. Hovedpinen kan ikke bedre forklares af anden hovedpine diagnose

differentialdiagnoser

  • Hvis nu en migrænepatient får en anden slags hovedpine bør man være mere obs - f.eks. en SAH, damn.
  • ⅓ migræne anfald starter om morgenen, men modsat horton’s eller hovedpine ved øget ICP vækker det ikke patienten.
  • Kan være svær at skelne fra spændingshovedpine.
  • TCI og migræne med aura: Aura ved migræne tiltager over 5-20 minutter, TCI mere akutte symptomer (som amaurosis fugax ved TCI i a. opthlamica). Ikke særligt udtalt hovedpine, og uden ledsagende kvalme og lysskyhed.
  • Jacksons anfald (epilepsi). Udbredningen af symptomet (som kan mindre om aura-symptomerne) sker i løbet af sekundær, og giver sjældent hovedpine.
  • Fokale epileptiske anfald: Kommer hurtigere og har heller ikke hovedpine.

udredning og forloeb

  • Uden for anfald findes normal neruologisk us.
  • Under anfald:
    • Bevidsthedsniveau intakt, men synligt forpinte og blege
    • Evt. neurologiske udfaldssymptomer (f.eks. skotom)
    • Vigtigt at undersøge for NRS

behandling og kontrol

  • Akut anfaldsbehandling
    • Londonkuren: 1g paracetamol, evt. kombineret med NSAID og kvalmestillende.
      • Som regel bruges metoklopramid som kvalmestillende, fordi det er lidt sederende (ift. antihistamin), og det øger absorptionen fra ventriklen som kompromitteres under migræne anfald (god knows why)
    • Førstevalg er egentlig triptaner (5-HT-agonister), men hvis man klare sig med svagt analgetika (londonkuren), så er det fint. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
  • Profylaktisk behandling
    • Indikation: Tre svære anfald eller flere lettere pr. måned.
    • Førstevalg: Beta-blokkere. Forklaring: En anden hypotese omkring migræne er vasospasmer (farma). Det kan beta-blokkerne modvirke. Migræne udløst af fysisk aktivitet har særligt god effekt af beta-blokkere.
    • Andre muligheder:
      • Serotonin (5-HT) antagonister. Altså stik modsat anfaldsbehandlingen, for some reason.
      • Topiramat: (glutamat-receptor-hæmmer, et antiepileptika). Kan virke lige så godt som beta-blokkere, men kan give nogle bivirkninger som akroparæstesier (smerter i hænder og fødder).
  • Anden behandling:
    • Undgå provokerende faktorer som stress, alkohol og dårlige sovevaner
    • Samtale
    • Afspænding