Sygdomsark

Kronisk hjerteinsufficiens

Ekstra info

MK18 s. 1023-1038

Definition

  • En klinisk syndrom, forårsaget af strukturel eller funktionel hjertesygdom, som medfører komprimeret fyldning af ventriklerne i diastolen og/eller uddrivning i systolen.

Kort og godt

  • I praksis inddeler man efter VV’s systoliske funktion, se under patogenese
    • KH med bevaret systolisk funktion af VV
    • KH med systolisk dysfunktion af VV
    • Grænsen sættes ved EF (LVEF) 45%

Patogenese og ætiologi

  • Findes 2 typer. Enten med nedsat EF eller normal EF (s. 553 viser forskelle).
    • 45% EF eller derunder giver nedsat LVEF (left ventricle EF).
      • (40-50% er begyndt at få noget kaldet HFmrEF (midregional EF), men det har ingen betydning for prognose eller behandling indtil videre)
    • Nedsat EF: HFrEF (heart failure with reduced ejection fraction)
    • Normal EF: HFpEF (heart failure with preserved ejection fraction)
      • “Kronisk systolisk hjerteinsufficiens, med bevaret EF” - ?????
      • Kronisk hjerteinsufficiens med bevaret systolisk funktion (dette står i bogen MK18)
        • De har bare ændret definitionen lidt til MK19….
        • Bevaret EF er f.eks. ved meget stive hjerter, som har svært ved at fylde sig i diastolen. Disse sygdomme er netop grunden til at EF er et dårligt mål for ventrikelfunktionen.
  • Som regel < 75 år, der har ændret EF. Hypertension, diabetes, AFLI, iskæmi giver ikke nedsat EF ved kronisk hjerteinsufficiens (fordi venstre ventrikel hypertrofierer for at kompensere).
  • - kort og godt hvad der sker. Der er desuden rigtig god forklaring på s. 1028-1029, god fysiologi stufffff....
    • Øget kontraktilitet + stræk grundet øget preload, puls og afterload er alle faktorer der medfører øget iltbehov i hjertet.
      • Man tænker jo, at kontraktilitet er godt i forhold til iltbehovet - det er også rigtigt, det er økonomisk godt med øget kontraktilitet, men iltbehovet bliver jo stadig større.

Symptomer og fund

  • Åndenød er hyppigste symptom (dyspnø eller ortopnø)
    • Ortopnø skyldes øget blodvolumen til thorax - vil stase en smule op i lungerne pga. hjerteinsufficiens -> åndenød.
  • Ødemer - bilaterale, og i underekstremiteter
  • Træthed og cerebral påvirkning (som tegn på hypoperfusion).
  • Man vil vide om patienten er velperfunderet og/eller overhydrerede
    • Hvis de er kolde og våde = kardiogent shock
      • Sympaticus går amok når hjertet er in trouble -> vi får vasokonstriktion (kold pt.) og vi sveder (svedkirtler er sympaticusinnerveret)
    • Hvis de er kolde og tørre = underhydrering
  • Halsvenestase og hepatomegali

Paraklinik

  • Rtg. thorax
  • Plasma-BNP vil stige ved stræk af myocytterne
    • kan bruges som screening, da pt. med lav BNP sandsynligvis ikke har HI.

Differentialdiagnoser

  • Dyspnø kan være meget svært at vurdere om den er cardiel forårsaget eller grundet lungesygdom. Hvis man kan udelukke hjertesygdom, så udredes patienter også for lungesygdom.

Udredning og forløb

  • Altid EKKO
  • KAG ved hjertesvigt, angina pectoris og yngre personer.
  • EKG er 90% af tiden abnormt. Der vil være tegn på venstresidig belastning (V5-V6 vil have store QRS komplekser), arytmier eller abnorme Q-takker (som tegn på tidl. AMI)

Behandling og kontrol

  • i MK18 fylder afsnittet om KHI med systolisk dysfunktion (HFrEF) stort set alt, så med mindre andet er angivet tænker jeg at behandlingen her omhandler dette.
  • Non-farmakologisk
    • Vand- og saltrestriktion, motion og vægtreduktion/kontrol
      • Dog ikke motion til myokardit-patienter, men ellers
      • Vægtkontrol handler primært om at holde øje med væskemængden i kroppen
  • Farmakologisk
    • Førstevalg ACE-hæmmer
    • Man skal afvente beta-blokkere, da det jo hæmmer hele sympatikus (og hvis de er inkompenserede, er det noget møg).
      • Derudover skal de optrappes
      • Betablockere blockerer det sympatiske nervesystem, hvilket medfører brydning af den onde cirkel (s. 550).
      • Alle med EF < 40% skal have ACE-hæmmer
      • Hvorfor starter man ikke med receptor blockerne (ANG II-blokkere), når de nu har mindre bivirkninger?
        • Tradition + evidensen er størst ved ACE-hæmmerne. Vi gør som vi plejer….
          • Det er faktisk ikke fordi de er billigere længere - nå, så håber jeg da der er gang i en masse forsøg omkring receptorblokkerne, så de kan blive first choice
  • Pacemaker
    • Pt. tidligere indlagt med hjertestop (skal have den med det samme). Derudover patienter med kendt VT.
  • ICD