Sygdomsark

digoxin

Digitalis. Ionotrop virkning (ionotropika). Øger ejection fraction. Øger ikke overlevelsen (grundet dets bivirkninger). Bruges til at få patienten kompenseret, for derefter at trappe ud af behandlingen). Farmakokinetik

  • God biotilgængelighed. Ingen first-pass-metabolisme, men kun 75% optages (fordi det er P-glukoprotein substrat))
  • Størstedelen udskilles renalt ved P-glukoprotein transport ud i tubuli. En mindre fraktion omdannes til inaktive metabolitter. Hos ældre falder den fraktion der udskilles i nyrerne (hvilket betyder at halveringstiden hos ældre er større end for yngre).

Indikationer

  • Kan både bruges peroralt og intravenøst. Ved akutte tilfælde gives først en mætningsdosis, ellers ikke. Derefter gives vedligeholdelses-dosis.
  • Ventrikelflimren og flagren ”med hurtig ventrikelaktion” (tror bare det betyder takycardi)
    • Ved atrieflagren trækker forkamrene sig meget hurtigere sammen end ved normal hjerterytme (sinusrytme).
    • Ved atrieflimren er der en slags "elektrisk kaos" i forkamrene, der gør, at de i praksis ikke bidrager til hjertets sammentrækning.
  • Beskytter ikke profylaktisk mod anfald (her bruger man andre stoffer, se kapitel 26)
  • Kan bruges profylaktisk mod wolff-parkinson-white (WPW) syndrom (ekstra elektrisk pathway gennem bindevævet i væggen, der adskiller ventrikler og atrier). MEN KUN HOS BØRN! Det er kontraindiceret ved voksne

Farmakodynamik (Virkningsmekanisme)

  • Hæmmer Na/K-ATPasen. Dette øger den intracellulære koncentration af natrium. Dette hæmmer udpumpningen af calcium ioner, da der sidder en antiporter for Na/Ca. (Faktisk synes jeg også vi hørte i fysiologi, at kanalen ville vende sig om, og begynde at pumpe calcium ind i cellen, men det står ikke i farma bogen)
  • Derudover har det også en indirekte virkning, gennem dens virkning på det autonome nervesystem (øger aktiviteten af kolinerge neuroner, da øget calcium vil føre til øget frigivelse af neurotransmitter). Hvorfor ikke også sympaticus?
  • Nedsætter aktiviteten i sinusknuden, øger overledningstiden AV-knuden, og øger dens refraktærperiode.
    • Hvorfor: I sinusknuden er calcium hæmmet (calcium kan ikke hurtigt fjernes igen efter aktionspotentialet). I AV-knuden er det myocardieceller, og overledningstiden øges (dvs. bliver længere) fordi plateufasen bliver længere fordi cellen holder bedre på calcium. Det tager længere tid for calcium både at flyde ind, men også flyde ud igen. Til gengæld giver den øgede mængde calcium en bedre sammentrækning i ventriklerne (positiv ionotrop effekt).
  • Forkorter plateaufasen, og der kan ses inversion af T-takken og ST-variationer (Cohns-effect). Husk at dette ikke er for toxiske koncentrationer, men bare for patienter som har det normalt og tager digoxin.

Bivirkninger

  • Ret hyppige. For at undgå kigger man på kreatinin clearance af patienten (fordi dogoxins clearance er nogenlunde den samme som kreatinin - lidt højere)
  • Atriel og ventrikulær arrytmi (specielt ventrikulære ekstrasystoler), AV-block, nedsat appetit, kvalme, opkastning (de sidste skyldes nok påvirkningen af det autonome nervesystem).
  • Sjældent ses konfusion, psykoser, kramper, synsforstyrrelser, gulsyn, grønsyn.
  • Ved forgiftning ses: hyperkaliæmi,

Kontraindikationer

  • Voksne med WPW
  • Hjerteblock (2. og 3. grad)
  • Hypokaliæmi (giver voldsom arrytmi ved hypokaliæmi, og det skal derfor tjekkes). Hypomagnesiæmi, hypercalciæmi og forstyrrelser i syre-balancen giver også problemer. (hypercalciæmi og hypokaliæmi giver måske god mening, de andre er så lidt meh).
  • Relativt kontraindiceret ved obstruktiv cardiomyopati (fordi det øger ejection fraction, hvilket er skidt for obstruktiv hjertesygdom).

Interaktioner

  • P-glukoprotein substrat