Kapitel 33 - Calciumstofskifte
Begreber Osteoperose er karakteriseret ved
- Nedsat knoglemasse (osteopeni)
- Mikroarkitekturelle ændringer i knoglevævet, der medfører nedsat knoglestyrke og øget frakturrisiko
Peak bone mass
- Er den maximale minerale tæthed i knoglen (mineral density), som man får i livet. Opnås ved 20-40 års alderen. Derefter falder tætheden. Osteoperose er altså hyppigere jo ældre man bliver.
Lægemidler der kan give osteoperose
- Cytostatika
Bifosfanater Ender alle på -dronat Disse er dem der bruges allermest til behandling af osteoperose. Farmakokinetik
- Meget lav absorption i tarmen (under 1%). Skal indtages fastende og opretsiddende (da føde hæmmer optagelsen endnu mere), eventuelt med et glas vand (så det ikke virker lokalt irriterende i oesophagus eller ventriklen). Derudover skal fasten holdes en ekstra time.
- Kan også give intravenøst
- 25-70% optages i knoglerne, og cleares altså hurtigt fra plasma (1 time). I knoglerne er det opbevaret i flere år.
Indikationer
- Osteoperose, hypercalciæmi, andre knoglelidelser.
- Mærket bifosfanat kan også bruges til knogleskintigrafi (dette er ikke aktivt)
Farmakodynamik (Virkningsmekanisme)
- Bindes i knoglevævet og optages af osteoclasten. der derefter undergår celledød (grundet hæmning af et enzym).
- Hæmmer osteoclast-funktionen. Opbygger knoglevævet (fordi osteoblasterne jo stadig kører en smule), men er ikke anabolisk (som teriparatid)
- Sjældent men alvorligt: Kæbeknogle nekrose (blotlægning af kæben over længere tid). Oftere ved højere dosis (i forbindelse med behandling af cancer). Derudover atypiske femur-frakturer (stress-frakturer) - kommer efter længere periode med behandling 5-10 år (skyldes nok mangel på reparation af knoglevævet, fordi man har hæmmet osteoclasterne). Man kan få smerter fra stressfrakturerne bilateralt, før frakturen og uden traume.
Kontraindikationer
Interaktioner