Sygdomsark

Astma

definition

  • I kategorien “obstruktiv” fra fysio

kort og godt

  • FLOWCHART OVER ASTMA DIAGNOSTIK EKSAMENS DROP til forelæsningen

patogenese og aetiologi

  • Størstedelen skyldes “nok” støvmider
  • Unge mennesker
  • Inflammation og bronkial hyperreaktivitet
    • Ødemdannelse, mucusproduktion og strukturelle ændringer i luftvejenes vægge -> obstruktion!

symptomer og fund

  • Anfald med piben, hvæsen, åndenød mm.
    • At man ikke har det hele tiden, gør at man ikke kan være sikker i klinikken på, om en patient er fri for astma, da det kan være den kun optræder i patientens seng (hvor der er mange støvmider)
  • Natlig hoste
  • Strammende fornemmelse i brystet
  • Som regel kommer astma EFTER en hård anstrengelse. Dvs. det er ikke noget som personen bliver “stoppet” af når de løber - det er når de står stille (eksempelvis i fodbold).

paraklinik

  • FEV1/VC nedsat = obstruktiv (< 70%)

differentialdiagnoser

  • Vocal cord dysfunction. Denne tilstand er karakteriseret ved høj pibende eller hvæsende lyd ved hård vejrtrækning. Modsat astma kommer symptomerne under anstrengelsen, og holder op i hvile.
    • Anstrengelsesudløst laryngeal obstruktion (eng. exercise-induced laryngeal obstruction (EILO))
    • Jeg tror, at I den nye bog, så er vocal cord disfunction en underart af EILO, det skal vi lige kigge på.

udredning og forloeb

  • Spirometri (LFU). Obstruktive lungesygdomme giver nedsat FEV1/VC (eller FVC).
    • Reversibilitetstest med inhaleret b2-agonist
      • Vent 15 min
      • Stigning på > 12% OG mindst 200 ml tolkes som reversibilitet og tyder på, at patienten har astma.
  • Metakolintest (direkte test) - man provokerer mastcellerne
  • Mannitol provokation (indirekte test). Indåndes i stigende doser. Mannitol er sukker, og dette udtørrer slimhinden. Dette gør, at luftvejene meget nemmere irriteres, og et astmaanfald kan så triggeres af blot indåndinger.
  • Anstrengelsestest hvor man løber derudaf i 6 min og så måler peak-flow undervejs
  • Peak-flow-dagbog
    • Ved astma ses en døgnvariation i peak flow på over 20%, dog mindst 100 l/min (ses også i flowchart)
  • Steroid reversibilitetstest
    • Dette gøres, fordi en astma kan skjules hvis nu der er meget inflammation (tænk mucus og ophobning af væske grundet inflammation), hvorved der ikke vil ses bedring ved inhalation af b2-agonist. Hvis dette er tilfældet vil denne test afsløre astma.

behandling og kontrol

  • Akut (kan dette puttes ind under anfalds eller forebyggende behandling? Synes lidt det er en boks for sig selv)
    • Der er sådan et flowchart i forelæsningen som indeholder en fax. Ved ikke om det er noget vi skal kunne udenad.
    • Tjek PEF (peak flow måling).
      • Man måler kun PEF ved astma patienter. Det bidrager intet hos KOL patienter.
    • Milde anfald skal have b2-agonister hvert 15-20 minutter ved behov
    • Moderate skal have b2-agonister hvert 15-20 minutter kontinuerligt.
    • Steroid skal gives tidligt, da det tager 4 timer før det virker
    • CO2 skal ligge lavt, da det er her astmapatienter habituelt ligger. Hvis de ligger normalt, så er man faktisk lidt bange. Astmapatienter hyperventilerer habituelt.
      • Pludselig stigning i CO2 skyldes “udtrætning” og bevirker hurtigt “astma død”.
    • Alle patienter får korttidsvirkende b2-agonister til anfaldsbehandling
      • Det er en ting for sig og ses ikke som en del af trinnene i tabellen nedenfor
  • Langtidsbehandling / forebyggende behandling (SE SKEMAET NEDENFOR)
    • Alle astmapatienter skal i behandling.
      • Inhalationssteroid (steroid er det vigtigste, modsat KOL hvor det kun bruges hos personer med mange exacerbationer)
      • Langtidsvirkende b2-agonister
    • Vægttab (sænker symptomer)
    • Rygestop - har man astma og ryger får man ALTID KOL!
    • Kun biologisk behandling ved severe eosinophil astma
      • Anti-IgE: Giver stabilitet i sygdommen, men bedrer ikke lungefunktionen
      • Anti-IL-5: Signalstof der tilkalder eosinofile fra knoglemarven
      • Og flere…

OVERBLIK, se følgende figurer: Starter faktisk altid på trin 2, herefter revurderes med 1-6 måneders mellemrum.

  • Så finder man ud af om patienten er kontrolleret, delvist kontrolleret eller ukontrolleret, hvorefter man så kigger på den lille tabel (den med de røde pile) og beslutter næste skridt.
  • Basically:
    • Man må gerne have 2 eller under dagsymptomer og behov for anfaldsmedicin om ugen før man gør noget
      • 1-2 kriterier: Delvist kontrolleret
      • 3+ kriterier: Ukontrolleret.
      • I begge tilfælde skal trinnet overvejes