Mental retardering

Udredning Tilstanden kan diagnosticeres med standardiserede intelligenstests, fx WP-PSI og WISC. Man vil derudover vurdere patientens funktionsniveau i dagligdagen (fx. vha. VABS eller ABAS). Man har her fokus på observation, kontaktevne, kognitiv, sprog, motorisk og social interaktion. Udviklingen hos et barn med mental retardering er forsinket på alle parametrene. Tilstanden kan gradueres lettere, moderat, svær eller sværeste grad. Behandling Psykoedukation og genetisk rådgivning af forældrene er centralt. Barnet vil få brug for støtte, evt. specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger. Specialinstitution kan også blive nødvendigt. Miljøterapi og støttende adfærdsterapi kan afhjælpe vanskelighederne. Ved svære tilfælde kan medikamentel behandling være indiceret, her vil der dog oftest være komorbide psykiatriske tilstande, der bør behandles, fx risperidon eller aripiprazol mod aggressiv adfærd, hvor miljøterapien ikke har haft effekt. Da patienternes kognitive egenskaber er reducerede, er patienterne i forhøjet risiko for at udvikle bivirkninger til behandlingen, som bør monitoreres tæt. Man bør af samme årsag forsøge at undgå polyfarmaci.