Sygdomsark

Refraktionsanomalier

definition

  • “Brydningsfejl”
  • Øjets refraktion er styrken af den linse, man skal sætte foran et øje i akkomodationshvile, for at parallelle stråler samlet i et punkt på nethinden. Øjet i sig selv bryder hos normale 60 dioptrier.
    • Langsynede kan ikke læse avisen, fordi de ikke kan akkomodere nok. Dette fordi deres fokusområde (dvs. afstanden mellem nærmeste og fjerneste fokuspunkt) er flyttet længere væk fra dem selv. Dvs. de kan ikke akkomodere nok til at deres nærpunkt kommer tæt nok på (børn kan dog, og så begynder de at skele i stedet). Det gør at deres fokus lægger bag nethinden, og at deres øjet er “for kort”. De ser ikke “bedre” langt væk, fordi alt over 6 meter er i akkomodationshvile, og man kan altså se “uendeligt”, selvom deres fjernpunkt vil være flyttet i teorien. De skal korrigeres med + linse, samlelinse (fokus flyttes fremad).
    • Nærsynede har svært ved at fokusere på ting langt væk. De ikke kan sprede nok til at deres fjernpunkt rammer det uendelige. Dvs. deres fokuspunkt ligger foran nethinden, og deres øje er “for langt”. Man kan ikke korrigere en nærsynethed som barn, da man jo ikke kan “omvendt akkomodere”. Skal korrigeres med minus linse, spredelinse (fokus flyttes bagud).
      • Der er noget snak om at presbyopi kan afhjælpe nærsynethed, men jeg tror det altså ikke. De er jo i akkomodationshvile når deres fokuspunkt ligger foran retina, så at de IKKE kan akkomodere hjælper dem da ingenting?

kort og godt

  • Myopi - nærsynethed. Ikke fordi de er ekstra gode til at se på nært hold, men fordi de er dårlige til at se langt.
  • Hypermetrop - langsynethed. Ikke fordi de er ekstra gode til at se langt, men fordi de er dårlige til at se kort.
  • Man vurderer altså altid i akkomodationshvile på afstand (6 meter, da det er her man er i akkomodationshvile)
  • Ved briller: Mindst muligt minus og mest muligt plus (når man skal give briller, skal man give mindst muligt minus, hvis det skal til og mest muligt plus, hvis det er plus der skal til)

patogenese og aetiologi

—

symptomer og fund

  • Ses jo mest hos børn, der skal have briller
  • Hovedpine, udtrætning ved læsning (astenopi)
  • Stærkt hypermetropi kan begynde at skele indad (når der både er akkomodationsanomali og konvergens-insufficiens)

differentialdiagnoser

—

udredning og forloeb

  • Fordi børn korrigerer for deres anomali, skal de undersøges af en øjenlæge inden de skal have briller. Deres akkomodation skal lammes. De kan jo godt få normalt syn ved en vis dioptri, men hvis de stadig skal konstant akkomodere, så får de hovedpine og udtrætning.
  • Undersøgelser
    • Autorefraktion: Man sender 2 lysstråler ind, og maskinen finder automatisk den retning af lysstrålerne, som giver ét refrakterende punkt på nethinden (i stedet for 2). Dermed kan man bestemme refraktionen af øjet. Det er bare et apparat, der kan tjekke refraktionen - “objektiv refraktionering.”
    • Skiaskopi (Bruges næsten aldrig, da man bruger autorefraktion): Man holder linser foran øjet, og lyser med en spalteformet ( | ) lyskilde ind i øjet. Derefter bevæger man lyskilden fra side til side. Man bruger næsten aldrig denne, da autorefraktion har taget over.
      • Hvis øjets røde refleks (fra nethinden) følger med lysets bevægelse, er øjet langsynet (medgående parallakse, øjet er for kort, så reflekterer lyset før det konvergerer).
      • Hvis det bevæger sig mod lysets bevægelse er man nærsynet (modgående parallakse, øjet er for langt, så lysets parallelle baner krydser og bliver modsatrettede inden det reflekteres).
        • Se denne video, virkelig god! Retinoscopy of the eye (Ophthalmology)
      • Derefter ændrer man styrken af linsen, indtil parallaksen elimineres. Dette giver et mål for øjets refraktion ud fra styrken på linsen.
    • Keratometri: Måler den brydende kraft af hornhindens overflade. Man lyser med ringe ind på hornhinden og måler refraktionen og afstanden. (ved ikke hvad det bruges til endnu).

Snellens tavle

  • Et bueminut = 1/60 af en grad (altså som f.eks. 180 grader)
  • Visus = undersøgelsesafstand / bueminutter for afstanden mellem de 2 sider af en “pixel” på et bogstav (altså mindste detalje)
    • Direkte fra professoren: Nævneren er den afstand hvor bogstavet er 5 bueminutter højt. Dette gør at “ternene” i bogstaver bliver 1 bueminut højt, og det er altså den afstand for hvor langt væk en normal person kan skelne hvilket bogstav det er.
      • Dvs. at hvis tæller og nævner er ens, og du kan se hvilket bogstav det er, så har du normalt syn (visus: 1).
  • Samme, men lidt anderledes forklaret:
  • Visus = undersøgelsesafstand / afstanden for hvor langt væk en normal person kan se dét, som den person man undersøger kan se på 6 meter. Ved 6 meter forventes det, at øjet er i akkomodationshvile.
    • 6/18 betyder f.eks. at patienten kan læse en linje korrekt op fra 6 meter, som en normal person kan læse korrekt op fra 18 meter.
      • På 6 meters afstand læse han den linje, der hedder 18.
    • Det er altså en procentsats for hvor godt man kan se i forhold til en normaltseende person (visus på 1 / 100%)
    • Hvis man først kan se detaljer på 1 bueminut på 12 meters afstand, har man 6 / 12 = 0.5 visus. (eller dobbelt så stort bogstav)
      • Man kan forestille sig, at man flytter bogstaverne tættere på patienten.
    • En person med 0,1 visus, vil først kunne skelne 1 bueminut på 0,6 meters afstand (eller et 10 gange forstørret bogstav).
      • Jonas: 1 bueminut er ALTID det mindste et menneske kan skelne, uanset hvor godt man ser.
    • Hvis man er kommet helt op på det 10 gange forstørrede bogstav (60 i nævneren), kan man rykke patienten tættere på. Så bliver brøken 1/60 = 0,02 - her er man praktisk blind.
  • Under 0,3 er svagsynet
  • Dette går ned til lyssans plus projektion (man kan se det bevæger sig), og derefter lyssans minus projektion
  • Fra hold:
    • Bueminutter = den mindste synsvinkel, hvor 2 punkter/linjer kan adskilles
      • Bueminutter er bare noget synstavlen er defineret ud fra
    • Det øverste bogstav, skal man kunne se på 60 meter. Det gør man dog ikke i praksis. Man bruger 6 m, hvor man er i akkomodationshvile

Kørekort regler (vigtigt!)

behandling og kontrol

  • Briller, kontaktlinser
    • Den er 0 dioptrier hos raske (emmetrope), negativ hos nærsynet (myopi - den skal sprede de parallelle stråler, “spredelinse” - “minusbrille” - konkav) og positiv hos langsynede (hypermetropi - den skal samle de parallelle stråler, “samlelinse” - “plusbrille” - konveks) (se s. 82). Huskeregel fra tommy: Minus = fokuspunktet/brændepunktet/focal point flyttes bagud for at ramme præcist på retina. Plus = fokuspunktet rykker fremad.
    • En samlelinse forstørrer synsindtrykket, og en spredelinse formindsker synsindtrykket. Se billedet nedenfor - vinklen ved retina = “synsindtrykket” bliver mindre ved en spredelinse. Uden spredelinse ville det være som den øverste streg der er ved lens. Det er lidt ringe tegnet...
    • Husketing: Lyset i linserne bliver brudt så de danner en vinkel på 90 grader med den første (glem den bagerste af buerne)
      • Fra fysio holdtimer:
        • Fjernpunkt = det længste væk, man kan se skarpt, hos normalsynede er det alt over 6 meter.
        • Nærpunkt = det tætteste, man stadig kan se skarpt
  • Refraktionsanomali = monofokale glas
  • Refraktionsanomali + nedsat akkomodationsevne (presbyope) = flerstyrke glas (næsten alle over 50 år har brug for læsebrille)
  • Operation
    • Indikationer (dvs. offentlig støtte):
      • Myopi > 6 dioptrier
      • Bygningsfejl > 3 dioptrier
      • Refraktionsforskel > 3 dioptrier
      • Ikke muligt at benytte briller eller kontaktlinser (psykisk/fysisk handicap, erhvervsmæssig begrænsning).
    • Ændring af hornhindens form: Laser kirurgi
      • Hornhinden er ansvarlig for ⅔ af den totale brydning i øjet (øjets totale brydning uden akkomodation er 60 dioptrier)
      • Nærsynede har for kraftig brydning (deres øje er for langt), og hornhinden skal derfor gøres mindre krum (altså mindre buttet), for at fjerne noget brydning. Dette gøres ved at fjerne noget inde på midten.
      • Langsynede har ikke nok brydning, og deres hornhinde skal så gøres mere krum. Altså fjernes noget i periferien.
        • Fjernelsen kan ske på 3 måder
          • PRK (photorefraktiv keratektomi). Man fjerner først epithelet (det yderste lag), og derefter reducerer man det væv fra hornhinden man vil. Kan ikke korrigere store refraktionsanomalier, da der er risiko for arvævsdannelse over hornhinden (kaldet haze), da epithelet jo skal hele op.
          • LASIK (laser in situ-keratomileusis): Man vipper epithelet til side, og fjerner derefter hornhinde væv. Derefter vippes epithelet tilbage. Mindre gener end PRK, men epithelet kan dislocere ved mindre øjentraumer mange år efter.
          • SMILE (small incision lenticule extraction) - en del af femtosekundlaserteknik. Nyere teknik, hvor man udskærer en linse inde i hornhinden. Denne kan efterfølgende fjernes, hvis det ønskes.
          • Valg af behandling:
            • Myopi:
              • <6 dioptrier: PRK og LASIK
              • 6-10 dioptrier: LASIK og SMILE
              • Alt over 10 udtynder for meget
            • Hypermetropi
              • Alt over 4 dioptrier medfører uregelmæssig brydning i kanten af den optiske zone (der hvor man skærer fra).
          • Risikoen for synsskade er 1% samlet.
    • Andre typer:
      • Personer uden akkomodationsevne: Fjernelse af lens: Fjerner den ⅓ som lens bryder (dvs. 20 dioptrier)
      • Personer med akkomodationsevne: Implantering af en kunstig linse uden på øjets eget linse: Kan korrigere for op til 30 dioptrier og for bygningsfejl. Kaldes phak linseimplantation. Kan kun bruges ved myopi, da hypermetropiers øjne er for korte (så linsen fylder for meget)