Status epilepticus

definition

En tilstand med langvarige eller gentagne epileptiske anfald, der optræder med så korte intervaller, at patienten ikke genvinder fuld bevidsthed mellem anfaldene.
I klinikken startes på mistanken om status epilepticus, dvs. ved vedvarende anfald > 5 min, specielt ved tonisk-klonisk status epilepticus. Et epileptisk anfald ophører normalt inden for 2 minutter. Derfor skal alle anfald som varer over 5 minutter ses som et tegn på og behandles som status epilepticus.

—

Normalt vil inhibitoriske mekanismer og metaboliske ændringer sørge for, at epileptiske anfald stopper inden for et par minutter. Hvis ikke det sker -> status epilepticus.
Hvis et anfald varer mere end 30 minutter (ifølge TBL) sker der irreversibel hjerneskade. Blandt andet fordi man mangler ilt, og fordi man bruger sygt mange neuroner på samme tid med ophobning af calcium inde i cellerne. Calcium aktiverer caspaser der er apoptotiske proteiner.
50/50 om status epilepticus kommer hos en person med kendt epilepsi eller en uden:
- Årsagen til status epilepticus hos en person uden kendt epilepsi kan være akut underliggende sygdom: Apopleksi, infektion, intoksikation, metabolisk forstyrrelse eller hjernesvulst
- Årsagen til status epilepticus hos personer med kendt epilepsi er: Medicinsvigt (dårlig compliance eller ændring i medicinen), alkohol, akut interkurrent sygdom, infektion, metabolisk forstyrrelse, eller progression af underliggende sygdom i centralnervesystemet (hjerneorganisk sygdom)

Kan komme fra alle former for epileptiske anfald, men deles traditionelt op i konvulsiv (“kramper”) og non-konvulsiv status epilepticus, hvor der er nogle undertyper der er hyppigere end andre
Konvulsiv status epilepticus = der er synlige objektive motoriske symptomer
- Generaliseret tonisk-klonisk status epilepticus - klart den farligste.
  Kan både starte som fokalt anfald der spreder sig bilateralt (generaliseret), eller startende som generaliseret tonisk klonisk anfald.
- Epilepsia parialis continua - fokalt motorisk status epilepticus
  Her er patienten dog vågen og ved bevidsthed, og det motoriske anfald kan vare flere døgn....
- Myoklone anfald
Non-konvulsiv status epilepticus: Uden motorisk komponent (svær at diagnosticere uden et EEG). Eksempel https://soapbox.wistia.com/videos/y3Yhyldn1B 41:45
- Absencer
- Komplekse fokale anfald (= fokale anfald med bevidsthedspåvirkning)

—

Begge er farlige, da det kan ramme respirationsmuskulaturen (krampe eller stillestående muskler gør lige slemt for patienten)

Godt overblik i ibooks
Generelt så følger behandlingen den samme uanset anfald, men den tonisk-kloniske har den strammeste tidsfaktor. Ved fokalt motorisk status epilepticus + non-konvulsiv status epilepticus har man lidt bedre tid og GA er sjældent indiceret.
Konvulsiv: Fokus på den tonisk-kloniske
- Hospitalet: (skrevet kort fra NNK7 s. 370)
  0-10 minutter -> i.v. diazepam, evt. intubation
  10-30 minutter -> ekstra bolus af i.v. diazepam, suppler med enten fosphenytoin, levetiracetam, valproat eller phenobarbitol
  > 30 minutter -> GA induceres!
- Blandede noter:
- Ilt + Benzodiazepiner (eksempelvis clonazepam eller diazepam gives intravenøst eller rektalt (faktisk helst rektalt som klysma (væske)) i disse tilfælde.
- Hvis det ikke tager det supplerer man med phenytoin.
  Hvis man bruger fenytoin skal de på hjerteafdelingen pga. bivirkninger, alternativt kan man bruge valproat, så det ikke giver bivirkningerne.
- IV-adgang er det man bruger på hospitalet, mens rektal klysma kan man bruge i hjemmet.
- Man kan også bedøve patienten (medicinsk induceret koma) - der må i hvert fald bare ikke gå mere end 60 minutter!
- Hvis man ikke kan stoppe det -> Intubation, ventilation, bedøvelse, curarisering med EEG overvågning.
Non-konvulsiv:
- Generelt diazepam (kan virke lidt mærkeligt til abscenser, men husk på at epilepsi er triggered af en overstimulation et sted i hjernen, som ved abscenser medfører undertrykkelse af andre)