Sygdomsark

Spytsten (sialolithiasis)

Ekstra info

s. 312

definition

kort og godt

  • Meget sjælden.
  • Det er ligesom en nyresten lige i en spytkirtel, av.

patogenese og aetiologi

  • Unilaterale (>90%), rammer hyppigst kun én spytkirtel (typisk gl. submandibularis, sjældnere gl. parotis)
  • Ukendt patogenese, kan dog være associeret til hyperkalkæmi.
    • Kendte risikofaktorer er rygning og medicin (antikolinergika) der sænker spytproduktion. Hypotesen er at stillestående spyt’s mineraler efterhånden kondenserer, og danner en sten.

symptomer og fund

  • Findes ofte perifert i gangsystemet eller inde i selve kirtlen.
  • Måltidsrelaterede smerter “spytkolikker” + periodevis eller konstant hævelse af den afficerede kirtel er patognomonisk.
  • Der kan komme inflammation omkring stenen (det er jo et gangsystem uden afløb). Medfører:
    • Rødme, pusafgang og hævelse af huden
    • Feber
    • Evt. udvikling af absces!

differentialdiagnoser

  • Tumorer i mundbunden og spytkirteltumorer kan give lignende symptomer (begge ting kan jo aflukke udførselsgange).
  • Tumorer i spytkirtler kan forveksles med kronisk sialoadenitis, der skyldes spytsten.
    • Eksempelvis, under kronisk skleroserende sialoadenitis nævnes tumor som differentialdiagnose, idet den er hård og uøm.
    • Da sten og tumorer begge er hårde, kan de nok også føles ens. Man kan dog ikke mærke centrale sten. Kan afgøres på MR eller CT.

Udredning

  • Stenen kan evt. palperes ved bimanuel palpation.
  • Ultralyd er bedst (75%) og kan vise duktektasi (udvidelse af en ductus). Rtg. kan være godt, men svært i parotis grundet overlejrende knogle. MR er bedst, men dyrt.
  • Derudover kan man forsøge med nyere “sialoendoskopi”, som også kan bruges til behandling (med sådan et net man fisker det ud med)

Forløb

  • Ved gentagne infektioner kan udvikles kronisk sialoadenitis (især i gl. parotis) - kroniske smerter og recidiverende infektioner + hyposalivation (objektivt indtryk af mundtørhed).

behandling og kontrol

Kan afgå selv, men kræver ellers kirurgisk fjernelse.

  • Perifert: Lokalbedøvelse med mindre incision (“papillotomi”) eller sialoendoskopisk stenfjernelse.
  • Central: Sialoendoskopisk stenfjernelse (skop, tang, kurv, evt. laser - fuldstændigt magen til urolithiasis)
  • Hvis den er helt gal kan den afficerede spytkirtel fjernes kirurgisk.