Spytsten (sialolithiasis)
Ekstra info
s. 312
definition
—
kort og godt
- Meget sjælden.
patogenese og aetiologi
- Unilaterale (>90%), rammer hyppigst kun én spytkirtel (typisk gl. submandibularis, sjældnere gl. parotis)
- Kendte risikofaktorer er rygning og medicin (antikolinergika) der sænker spytproduktion. Hypotesen er at stillestående spyt’s mineraler efterhånden kondenserer, og danner en sten.
symptomer og fund
- Findes ofte perifert i gangsystemet eller inde i selve kirtlen.
- Måltidsrelaterede smerter “spytkolikker” + periodevis eller konstant hævelse af den afficerede kirtel er patognomonisk.
- Rødme, pusafgang og hævelse af huden
- Feber
differentialdiagnoser
- Tumorer i spytkirtler kan forveksles med kronisk sialoadenitis, der skyldes spytsten.
- Eksempelvis, under kronisk skleroserende sialoadenitis nævnes tumor som differentialdiagnose, idet den er hård og uøm.
- Da sten og tumorer begge er hårde, kan de nok også føles ens. Man kan dog ikke mærke centrale sten. Kan afgøres på MR eller CT.
- Stenen kan evt. palperes ved bimanuel palpation.
- Ultralyd er bedst (75%) og kan vise duktektasi (udvidelse af en ductus). Rtg. kan være godt, men svært i parotis grundet overlejrende knogle. MR er bedst, men dyrt.
- Derudover kan man forsøge med nyere “sialoendoskopi”, som også kan bruges til behandling (med sådan et net man fisker det ud med)
Forløb
- Ved gentagne infektioner kan udvikles kronisk sialoadenitis (især i gl. parotis) - kroniske smerter og recidiverende infektioner + hyposalivation (objektivt indtryk af mundtørhed).
behandling og kontrol
Kan afgå selv, men kræver ellers kirurgisk fjernelse.
- Perifert: Lokalbedøvelse med mindre incision (“papillotomi”) eller sialoendoskopisk stenfjernelse.
- Central: Sialoendoskopisk stenfjernelse (skop, tang, kurv, evt. laser - fuldstændigt magen til urolithiasis)
- Hvis den er helt gal kan den afficerede spytkirtel fjernes kirurgisk.