Kapitel 52 – Neurodegeneration og Neuroinflammation

Generelt

• Nogle ting i kapitlet henvender sig til kapitel 7, så det er godt at have på plads først
• Parkinson’s er en sygdom med tab af dopamin i basalgangliesystemet.

Parkinson’s sygdom

• FOKUS: Levodopa (over 70 år), alternativt dopamin agonister, MAOB hæmmer eller COMT hæmmer. (Dopamin agonist, COMT-hæmmer til personer under 70 år, levodopa så sent som muligt)
• Tab af dopaminerge neuroner fra substantia nigra, og dermed tab af dopamin
• Symptomer:
  • Hviletremor (tremoren holder op ved bevægelse, intension) – til forskel for intentionstremor der skyldes andre årsager. Behandles med levodopa eller andre dopaminagonister. Kan også forsøges behandlet med beta-blockere.
  • Kan føre til demens

Basalganglier (måske mindre vigtigt)

• 
• Dopamin hæmmer GABA neuroner i den indirekte bane, men fremmer GABA neuroner i den direkte bane. Systemet er meget komplekst, og makro pensum. Regner ikke med at det skal kendes i detaljer igen.
• Indirekte bane: Hæmmer normalt bevægelse. Hæmmes af dopamin. Ved tilstædeværelsen af dopamin fremmes bevægelsen. Ved fravær af dopamin hæmmes bevægelse.
• Direkte bane: Stimulerer normalt bevægelse. Fremmes af dopamin. Ved tilstædeværelse af dopamin fremmes bevægelse. Ved fravær af dopamin hæmmes bevægelse.
• Resultatet af tab af dopamin er altså en hæmning af bevægelse (altså facilitering af bevægelse). Den indirekte bane

Langtidsvirkende

• Starter med ro, holder ro i parkinson’s.
• Anvendes i kombination med levodopa. Anvendes som regel ikke i monoterapi, fordi de ikke virker særligt godt alene.
• Bruges til at mindske svinginger i behandlingen med levodopa (og for at sætte dosis ned af levodopa).

Fælles bivirkninger

• Gatrointestinale gener (altid), hypotension (dopamin er vist nok vasodilatorisk), takycardi (som følge af vasodilatationen) perifere ødemer (vasodilatationen), konfusion og hallucinationer (dopamin receptorer i hjernen, samme som narkotika), søvnanfald (specielt i optrapningsfasen, hvor patienten frarådes fra at køre -> Hvilket nok var lidt svært i forvejen da patienten lider af Parkinson’s).
• Kan også føre til ludomani, hyperseksualitet, patologisk shoppetrang og andre ting som skyldes dopaminstimuleringen.

Katekol-O-metyltransferase hæmmere (COMT-hæmmere)

• COMT nedbryder dopamin (og adrenalin og noradrenalin)
• Bruges kun i kombination med levododopa (til forskel fra dopaminantagonisterne, som godt i visse tilfælde kunne bruges alene)

MAO-B (monoaminoxidase-B) hæmmere

• Både MAO-A og B sidder inde i neuronet på mitokondriemembranen.
• MAO-B nedbryder intracellulær dopamin, sidder på mitokondriemembranen inde i neuronet (efter det via et transportmolekyle har undergået reuptake ind i det præsynaptiske neuron)
• MAO-A nedbryder serotonin, noradrenalin og adrenalin, og påvirkes altså ikke af disse stoffer (men de påvirkes i større mængder, så det er grunden til at stoffet kan give serotonerg syndrom).

Alzheimer’s

• Hyppigste årsag til demens. Årsag ukendt.
• Skyldes ophobning af beta-amyloid i hjernen (mest frontalt cortex). Giver hukommelsesbesvær, nedsat ADL-funktion (almindelig daglig levevis), ændring i adfærd og dømmekraft, problemer med retning, tale og rum-forståelse.
• Behandles med glutamatreceptor-antagonister eller acetylcholin-esterase hæmmere. Dette er blot symptomatisk behandling

Acetylcholinesterase hæmmere (indirekte acetylcholine-receptor agonister) Glutamat antagonister

• Man behandler med dette, fordi mange neurodegenerative sygdomme er associeret med overaktivitet af glutamat.
• Nyt stof og man aner ikke rigtigt hvorfor det virker.

Multiple sklerose

• Autoimmun sygdom (patogenes ukendt, skyldes måske molecular mimicri, øget immunaktivitet i hjernen), hvor immunceller angriber myelin og medfører koncentrerede demyeliniserings-plaques, som så medfører en helvedes masse symptomer. Sygdommen nedbryder også BBB, hvorved inflammationen og demyleniseringen dermed nemmere foregår i hjernen.
• Behandlings-præparaterne er lidt fucked at huske, men det er primært fordi man ikke fatter MS i forvejen. Men de er alle med fed, så de vil virkelig gerne have at VI (som de eneste i hele verden) fatter dem!
• Behandlingen af MS omfatter også præparater mod de symptomer som kunne fremkomme af en neural parese (og dem er der mange af, se side 649). Behandling med antideppresiv medicin er også indiceret (50% af MS-patienter får depression).

Førstelinje-behandling (antiinflammatorisk)

• Man kan ikke bruge glukokortikoider i hjernen

Anden linje behandling

• Er alle monoklonale antistoffer
• Bruges til patienter der har haft et attak (altså et myelin-angreb) inden for det sidste år, til trods for behandling med et førstelinje præparat.
• Færre kan tåle disse stoffer en interferon beta, de er dog ”nemme” at bruge.
• Man skal tjekke for om patienten er JC-virus positiv eller negativ. Positive patienter er i risiko for at udvikle en neurodegenerativ sygdom, som hedder noget fucked, hvis de behandles med disse stoffer.

Symptomatisk behandling af MS

• Fra nu af bliver det et endnu mere fucked kapitel, og tror det kræver et voldsomt godt overblik for at kunne fremliste de her stoffer. Enten så fuck it, eller så giv det et skud. Mange af dem fjernes nok fra stoflisten
• Antipsykotika bruges også mod depression ved de andre sygdomme (alzheimer’s og Parkinson’s)
• Der er forskellige symptomatiske behandlinger, som alle rammer angrebspunker i denne tegning. Eventuelt kan man forsøge at sætte stofferne ind på denne her tegning, og prøve at danne sig et overblik. Stofferne med fed herunder er forklaret meget bedre i andre kapitler, hvor deres indikationer er andre ting, og nok derfor de er med fed. Kan ikke tro det her er kernepensum.
• 
• (Udover stofferne herunder, kan stofferne mod alzheimer’s også bruges mod kognitive symptomer (donepezil, memantin og rivastigmin). Dog er der ingen overbevisende evidens for at det skulle virke)