Nævi A

sidetal

Melanocytære nævi er almindelige, pigmenterede, benigne modermærker.
Kun få ved fødslen.
Antal øges indtil 25-års-alderen.
Totalantal afhænger af arv og soleksponering.
Melanocytære nævi inddeles i junction, compound og intradermale nævi efter melanocytternes (nævuscellerne) beliggenhed i forhold til den dermoepidermale overgang.
Epidermale nævi er makulære, let eleverede eller vorteagtige.
Bindevævsnævi er kuppelformede, hudfarvede eller let pigmenterede.

—

Ophobning af prolifererende melanocytter, der producerer pigment (melanin, s. 16)
Forskellige histologisk dybde:
- Junction-nævi
  Ses hos unge
  Ophobning af melanocytter i stratum basale
  Kan udvikles til compound-nævi
- Compound-nævi
  Både i dyb del af epidermis og i dermis
- Intradermal nævi:
  Nævuscellerne er i dermis og pigmentdannelsen kan være ophørt
Andre typer:
- Kongenitte nævi - fra små, til intermediære til gigantnævi (over 20 cm) - OBS risiko for malign transformation af de store.
  Behandling: Curettage (men svært og inden for første leveuge på rigshospitalet) eller CO2 (men afbleger blot nævus, der kan stadig ligge noget i dybden, det så bliver sværere at holde øje med)
- Halonævi med hvid zone omkring
  Immunologisk reaktion mod nævus, som ender med at forsvinde (bliver nærmest spist)

Junction:
- Brune i forskellige nuancer
- Makulære eller let eleverede (husk makulær = kan ikke mærkes, buler slet ikke op)
- Ubehårede
Compound:
- Oftest glat, palpabel eller papillomatøs
- Hudfarvet til mørk brun
- Evt. terminalhår
Intradermal nævi:
- Ofte i ansigtet
- Hudfarvet eller brun papel
- Evt. terminalhår

—

—