Sygdomsark

EP (Evoked potentials)

Undersøger centrale udfald. Primært sensorisk udfald (dog også lidt motorisk (MEP), men det bruges ikke så meget).

  • Indikationer er lidelser i hvid substans (nerver med myelin). Hyppigst MS (her bruges især VEP, evt SSEP). MEP kan forsøges ved ALS med central involvering (eventuelt primær lateralsklerose) eller akutte neuropatier der rammer motorneuroner (såsom guillain barre).
  • Bruges slet ikke ligeså meget som EEG, men stadig…
  • VEP, MEP, SSEP osv. betegner bare hvilke områder der stimuleres kortikalt. Nogen er sensoriske (registrering af afferent neuron), andre er motoriske (registrering af efferent neuron).

Man undersøger overordnet latenstiden fra stimulus til respons, denne er specielt nedsat ved demyeliniserende lidelser.

  • VEP: Visual evoked potentials. Undersøgelse af synsbanerne.
    • Bruges oftest ved MS, som giver opticus neuritis.
    • Skak-VEP (oftest brugt): Skakbræt, hvor felterne skifter farve (mellem sort og hvid) flere gange i sekundet
      • Alternativt flash-VEP: Retina stimuleres med lysglimt (stroboskopisk lys)
    • Aktiviteten registreres i occipitallappen, og man måler dermed tiden det tager for impulset at nå synscortex. Man kan så sammenligne de 2 øjne. Man måler også amplituden af svaret, for at se om det kan være reduceret (evt. pga. kompression eller tab af fibre)
    • Kan også være patologisk som følge af retinal lidelse, men her kan suppleres med ERG (elektroretinografi) for at finde forskellen. Denne måler depolarisation i retina.
  • BAEP: Brainstem auditory evoked potentials. Undersøgelser af hjernestammen
    • 75-100 dB klik (svarer til volumen fra en græsslåmaskine), der så registreres på skalpen. Fordi det lige skal omkring hjernestammen først, så kan det sige noget om det her (man kan se bestemte elektriske toppe for hver kerne, men det er langt over pensum).
  • SSEP: Somatosensory evoked potentials. Undersøgelse af de somatosensoriske baner
    • Stimulation af n. medianus ved håndleddet og n. tibialis ved malleolus medialis. Impulserne registreres i sensorisk cortex, samt perifere nerver og medulla spinalis (Th12 for tibialis, C6/7 for n. medianus). Kun bagstrengsbanen (lemniscus medialis) registreres. De spinothalamiske baner (smerte og temperatur) registreres ikke - disse fibre er for små.
    • At man kan følge den neurale udbredelse hele vejen op, gør at man kan differentiere mellem tilstande i CNS (multipel sklerose) eller perifere nerver (polyneuropati). Man registrerer signal ved albue (øverste linje), ved plexus brachialis (anden øverste), ved spinalt niveau (anden nederste) og sensorisk cortex (nederste).

Endnu et eksempel, bare med n. tibialis:

  • Hvis det er CNS vil der være forsinkelse mellem spinalt signal og CNS.
  • Hvis det er perifert, vil begge være forsinket (man stimulerer jo perifert, hvorefter det løber afferent).
  • Hvis denne mangler kortikalt svar bilateralt hos en pt. i koma efter anoxisk hjerneskade (hjerneskade efter hjertestop, evt. som følge af apopleksi), så er det 100% at patienten enten vågner op i vegetativt stadie (https://brainfoundation.org.au/disorders/vegetative-state/), eller at man dør.
  • MEP: Motoriske evoked potentials. Undersøgelse af motoriske baner.
    • Motorcortex stimuleres kraftigt med kortvarig magnetisk puls. Signalet registreres i elektroder der sidder på tværstribet muskulatur (både på over og underekstremiteter).
    • Man kan også stimulere i medulla spinalis for at adskille forstyrrelser i CNS fra det perifere nervesystem.
    • Må ikke bruges til patienter med formodet epilepsi (+ aneurismeklips eller pacemaker eller andet metal)