Sygdomsark

Ekstracerebrale hæmatomer

Eksempler på sekundær hjernelæsion Epiduralt: Typisk a. meningea media (ved pterion), altså arteriel blødning. Blødningen dissekerer sig mellem dura og kraniet.

  • Commotio cerebri initialt: Hovedpine + kvalme, evt. kort eller længerevarende bevidsthedstab
    • Som regel har de svære hovedtraumer - dvs. bevidstløshed (GCS < 9)
  • Symptomer udvikles 1-24 timer efter tilsyneladende ukompliceret hjernerystelse, hvor pt. har været kort bevidstløs. Pt. er fuldt ved bevidsthed.
    • Pupildifferens: Pupildilatation og ophævet lysrefleks på samme side som hæmatomet (se forklaring ovenfor)
    • Hovedpine + kvalme tiltager
    • Faldende GCS, begyndende bevidsthedspåvirkning
    • Ofte kontralateral hemiparese
  • På CT
    • “Velafgrænset” fra parenkymet, krydser sjældent suturerne, fordi her er dura ekstra godt bundet fast til kraniet.
      • Kan faktisk godt krydse midtlinjen, men det må være sjældent
    • Linseformet!
  • Behandling:
    • Se ovenfor
    • Betydeligt bedre prognose end SAH.

Subduralt

  • Kan godt krydse suturerne, men ikke midtlinjen (her sidder falx cerebri jo i vejen)
  • Akut
    • Den akutte rammer større brovener eller læsioner inde i cortex (evt. en arteriegren, som så bløder ud i det subdurale rum somehow).
    • Enten læsion af arteriegren i cortex (tolker jeg som under pia mater så, men den er med her åbenbart) eller overrivning af en større(!) brovene med blødning mellem dura og arachnoidea mater)).
    • Indenfor de første timer efter traumet (derfor sekundær)
      • Hovedpine og fokale neurologiske udfald Hurtig, spontan remission af akut subduralt hæmatom med stor betydning for den kliniske tilstand
      • Nu tilkommer progredierende symptomer på lateral transtentoriel herniering (samsidig pupildilatation og manglende lysreaktion)
    • CT: Halvmåneformet hyperdens
  • Kronisk
    • Den kronisk skyldes overrivning af en mindre brovene.
    • Symptomer - kommer laaangsomt
      • Unilateral hovedpine er ofte initialt symptom, senere kognitive symptomer med konfusion og ændringer i personens karakter.
      • Evt. afasi, hemiparese eller hemianopsi.
    • Hæmatomet organiseres (altså blødningen stopper) efter få dage og der dannes en kapsel/membran.
      • Hvorfor vokser hæmatomet så? Hæmatomatet ekspanderer gradvist over uger til få måneder. Forklaringen på ekspansionen er lidt uklar, men udsivning af plasmaproteiner og osmose spiller en rolle, se KNN7 s. 445.
    • Cerebral atrofi (alkoholisme) og AK-behandling er klassiske disponeringsfaktorer.
    • CT: Halvmåneformet - starter hyperdens, bliver derefter isodens (1-2 uger) og dernæst hypodenst efter 3 uger (mindre lyst end hjernevæv, dog ikke helt til at se på fig. 9.4, men bekræftet her learningneuroradiology.com - CT Terminology.
      • Thjen tror sådan: Væksten skyldes nogle andre ukendte mekanismer. Da venen er lukket (eller langsomt lukker over tid), kan der ikke komme kontrast derud -> Bliver mørk.
      • Anden forklaring: Lysering af celler over tid -> mindre tæt > forklaring fra neurokirg.
  • Akut ekstra eksempel:

A og B peger på der hvor blødningen er, C viser hvad der skulle have været midtlinjen og D viser hvor den er forskudt til nu. Traumatisk subarachnoidal blødning: Vil ses som smalle strøg på billedet, da blødningen på hjernens overflade vil lægge sig i sulci (altså furerne ned i hjernevævet).

  • (Bør være under primær, diskussionsting)
  • Traumatisk subarachnoidalblødning - hyppigste læsion hos patienter med svær traumatisk hjerneskade. Ses som blødninger der strækker sig ned i sulci og i cisterne (= udvidelser af det subarachnoidale rum).
    • Ses typisk sammen med den diffuse læsion.
    • Er der mere udbredt blødning, især de større kar, skal man mere tænke spontan subarachnoidalblødning (den vi kender).
  • A-pil er godt eksempel på blod liggende i sulci (fra bog). Billedet til højre er endnu bedre (fra TBL).