ENG (Nerveledningsundersøgelse (elektroneuronografi))

Bruges til at undersøge ledningshastigheden af motoriske og sensoriske nervefibre. Kan skelne mellem axonal og demyeliniserende polyneuropati + kan lokalisere trykstedet ved en trykneuropati

• Nerven stimuleres flere steder i dens forløb, og latensen til muskel stimulus beregnes, samt stimuliets amplitude. Vi tænker, at man måler signalet lige inden det går ind i musklen, for ellers er den motoriske udgave sgu ikke meget forskellig fra EMG, basta.
• Nedsat ledningshastighed ses ved demyelinisering.
  • Nerveledningshastigheden bestemmes af mængden af myelin. Myelin gør at nerveledningen går hurtigere, fordi det giver saltatorisk overledning.
    • Overblik hvis man er rigtig god: Tabet af myelin (jf. fysio) gør jo også at styrken af impulsen svækkes (det kan blokeres), da myelin også virker “isolerende” for elektroner. Dette er dog mindre relevant, og axonal degeneration vil overrule dette, men man kan altså også se lettere nedsat amplitude.
  • Som regel er demyelinisering også ledsaget af axonal degeneration - meget sjældent at man har en ren demyeliniserende sygdom.
• Nedsat amplitude ses ved axonal degeneration.
  • Forklaring: Nerven er jo mindre, der er jo færre axoner i nerven hvorved det leverede signal bliver mindre. Summen af potentialet der er nået frem til musklen måles lige over huden af en muskel. Som vi forstår det, så kigger vi IKKE på endepladen, men lige inden signalet spreder sig ud til musklen, for ellers ville sprouting-fænomenet da gøre at vi ikke kunne udlede noget som helst.
  • Ses ved aksonal polyneuropati og mononeuropatierne (trykneuropati, karpaltunnelsyndrom, ulnaris ved albuen, peroneus ved knæet). Kan også være ved overskæring af nerven (kaldes Wallersk degeneration)
  • Ved karpaltunnel stimuleres n. medianus lige før håndleddet. Muskelaktivitet måles i m. adductor pollicis brevis.
  • Dog kan de hurtigste fibre også rammes ved axonal degeneration, som så vil give let nedsat ledningshastighed oveni (men mindre end ved demyeliniseringen).

• Det højre billede - de andre er svære at måle pga. meget små signaler